Artikel top billede

Den universelle mobiloplader er klar i 2011

Til næste år kommer den universelle oplader til mobiltelefoner.

Fra starten af det nye år skulle den universelle mobiloplader endelig være på markedet. Det fortæller EU-Kommissionen, som forventer at en aftale med mobiltelefon-producenterne om en fælles standard for opladere kan underskrives til efteråret, skriver Futurezone. En talsmand for Kommissionen sagde fredag, at den universelle oplader sandsynligvis kan købes i de første måneder af 2011.

Allerede sidste år truede EU-Kommissionen med at tvinge branchen til at indføre en fælles standard for opladere. Men i mellemtiden har en stor gruppe af producenter og teleoperatører har selv taget skridtet til at udvikle en standard for opladere under navnet Universal Charging Solution (UCS) baseret på micro-USB.

Dermed skal det være slut med at rode rundt med forskellige opladere til hver telefon - fremover skal én oplader passe til alle telefoner.

Det er de helt store spillere som Nokia, Samsung, SonyEricsson, Apple, LG og Motorola, der støtter den fælles standard.

Men den universelle oplader fungerer selvsagt ikke med de gamle mobiltelefoner, som ikke har et micro-USB-stik.

Den 1. januar 2012 er sat som skæringsdato. Fra denne dato skal flertallet af de nye mobiltelefoner på markedet understøtte den universelle oplader.

Beslutningen om at vælge micro-USB skyldes også, at næsten alle mobiltelefoner efterhånden har datafunktioner og dermed i forvejen bruger micro-USB til dataoverførsel mellem telefon og computer.

Branchens egen organisation, GSM Association, har regnet sig frem til, at standby-forbruget kan reduceres med 50 pct. og der kan spares 51.000 tons overflødige opladere ved at indføre den fælles standard. Og dertil kommer, at vi stakkels mobilbrugere slipper for at skulle rode rundt for at finde den rigtige oplader til telefonen.

De nye UCS opladere skal overholde en række standarder for energieffektivitet. Ifølge GSMA kan mængden af opladere, der skal produceres, reduceres med 50 procent når den fælles standard er indført.

En fælles standard ville betyde, at man ikke længere behøver smide sin gamle oplader væk, når man skifter telefon, og nye telefoner kan leveres uden en ny oplader. Det kunne også betyde, at nye mobiltelefoner bliver lidt billigere.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere