Google afviser sårbarhed i Gmail

Google afviser meldinger om et sikkerhedshul i sin posttjeneste Gmail. Flere af tjenestens brugere har fået deres domænenavne stjålet i den seneste tid.

Google tilbageviser nu alle rygter om et sikkerhedshul i post-tjenesten Gmail. Flere af tjenestens brugere har i den seneste tid oplevet at deres internet-domænenavne registreret hos Godaddy pludselig har skiftet ejer. Der spekuleres nu på, at domænetyvene har udnyttet et sikkerhedshul hos Gmail til at videresende alle mails fra Godaddy til domæneejeren til deres egen e-mail adresse.

For at overtage domænenavnet kræves et kundenummer og et kodeord til Godaddy-kontoen. Hvis man har glemt dem, kan man få tjenesten til at sende dem til ens e-mail adresse. Hvis angriberen kender Gmail-adressen for domæneejeren, behøver man blot opfange de mails fra Godaddy, der sendes til kontoen, og har så de nødvendige oplysninger til at logge på.

Det er her, det påstående Gmail-sikkerhedshul kommer ind i billedet. For sårbarheden skulle gøre det muligt for angribere at installere et filter og videresende mails fra en vilkårlig Gmail-adresse.

Spekulationerne har nu fået Google til at gennemføre sin egen undersøgelse og den viser ifølge dette blogindlæg, at der slet ikke er tale om et sikkerhedshul. I stedet har domænetyvene sendt klassiske phishing-mails for at lokke brugerne ind på falske sider som google-hosts.com, der absolut ikke har noget med Google at gøre.

Her bliver brugerne så lokket til at indtaste deres brugernavn og kodeord til Gmail-kontoen, hvorefter angriberen opretter et mailfilter, der videresender mails fra domæneudbydere. Og så er det en smal sag at gennemføre tyveriet af domænenavnet.

Men dermed vedkender Google sig et andet stort problem - nemlig den stigende mængde af phishing-angreb under Googles navn. Den officielle anbefaling fra Google er, at man bør undlade at indtaste sine Gmail login-oplysninger på alle sites som ikke starter med https://www.google.com/accounts. Og hvis der kommer advarsler frem i browseren om manglende eller udløbne certifikater, bør man holde sig helt væk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere