Phishing, spam og andet digitalt affald har ikke skræmt danskerne væk fra internettets butikker.
En undersøgelse fra sammenligningstjenesten Kelkoo viser, at 40 procent af danskerne køber varer på internettet et par gange om måneden eller oftere.
Til sammenligning er det kun 30 procent af de svenske deltagere, der køber ind via nettet i samme frekvens.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 4.500 personer i Danmark, Sverige og Norge.