Britisk politi skrider ind overfor AllOfMP3-kuponer

Politiet i London har anholdt en 25-årig mand for at sælge kuponer til det udskældte musiksite, AllOfMP3.com. Han står nu anklaget for blandt andet bedrageri.

Politiet i London har arresteret en 25-årig mand for at sælge kuponer til AllOFMP3.com. Den 25-årige solgte 10-punds værdikuponer til musiktjenesten.

Den 25-årige mand brugte både eBay og en dertil indrettet hjemmeside til at sælge kuponerne. Indtægterne blev indsat på forskellige konti tilhørende AllOfMP3. Ifølge den britiske pladeindustris organisation, BPI, skal han på denne måde have solgt kuponer for 10.000 pund, eller cirka 110.000 kroner.

Den 25-årige har fået konfiskeret computere og personlige papirer og vil blive sigtet under The Fraud Act (Bedrageriloven, red.), som trådte i kraft i januar 2007. Under denne lov blev handel med ulicenseret musik over internettet forbudt. BPI holder på, at AllOfMP3 ikke har tilladelse til at handle musik i Storbritannien.

AllOfMP3.com er en udskældt russisk musiktjeneste, som flere gange har været i pladeselskabernes søgelys. Tjenesten har hjemme i Rusland og har, fuldt lovligt efter russisk lovgivning på tidspunktet, solgt mp3'er af populære kunstneres musik uden kunstnerens accept.

Dette faldt selvfølgelig pladeselskaberne i Europa noget for brystet, og de har kæmpet en stadig kamp mod AllOfMP3 for at få lukket adgangen.

Også store betalingstjenester som PayPal og Mastercard har lukket for betaling til musiktjenesten.

BPI advarer internetbrugere mod lignende tilbud rundt omkring på nettet, da de understøtter "en ulovlig tjeneste".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis