Artikel top billede

Svensk laptop-tyv sendte backup til sit offer

En venlig tyv tog backup af harddisken i en stjålet bærbar og sendte indholdet tilbage til ejeren.

Den svenske avis Västerbottens-Kuriren kan fortælle den utrolige historie om en professor fra Umeå universitet, som fik sin bærbare computer stjålet – og efterfølgende fik filerne tilbage på en usb-hukommelsesnøgle.

”Jeg er meget glad. Det giver mig en ny tro på menneskeheden,” siger den anonyme professor ifølge The Local.

Hele historien starter med, at professoren efterlader sin rygsæk i en trappeopgang mens han går ned i vaskerummet. Han kommer tilbage kort tid efter, men hans rygsæk er væk, og dermed også hans computer, dokumenter, nøgler og pung.

Det største tab for professoren var faktisk ikke hans computer, men derimod hans papirkalender.

”Det er mit liv. Jeg har dokumenteret alt i den der er sket i mere end 10 år,” siger han til avisen.

Professoren ringede til politiet og fik blokeret sine kort, men kort tid dukkede rygsækken igen op i trappeopgangen – sammen med hans papirer, kalender og kort. Men computeren var væk.

”Jeg havde desværre været for dårlig til at tage backup,” siger professoren.

Men den venlige tyv havde én mere overraskelse i ærmet. En uge efter tyveriet modtog professoren en kuvert med en usb-hukommelsesnøgle, der blev stjålet sammen med computeren. Tyven havde åbenbart brugt timer på at kopiere alle dokumenter og personlige filer fra den bærbare over på usb-enheden.

”Når folk mister deres kamera eller computer er det ofte ikke selve enheden, der er det vigtigste. Indholdet er ofte uerstatteligt,” siger en glad svensk professor.

Han tilføjer, at tyven stadig mangler at returnere hans bibliotekskort. Så måske er der håb om, at tyven vil gå på biblioteket og låne bøger for at blive et endnu bedre menneske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere