Google går på kompromis med EU

Google skærer ned i den tid, de gemmer data om brugerne for at komme kritik fra EU i møde.

Kritik fra en gruppe under EU får Google til at reducere den tid, firmaet gemmer oplysninger om deres brugere, ned til 18 måneder.

Google har hidtil ikke haft nogen begrænsning på, hvor længe de gemte data, men foreslog selv 18 til 24 måneder i marts, efter der blev blev stillet spørgsmål om firmaets sikkerhed om personlige oplysninger fra både Norge og EUs Artikel 29-gruppe. Gruppen sendte derfor i maj et brev til Google, der forlangte, at firmaet skulle forklare, hvorfor data gemmes så længe.

Men Peter Fleischer, europæisk rådgiver for Google på området, svarer, at et lovindgreb, der tvinger Google til at gemme data i mindre end 18 måneder, vil underminere firmaets service.

Han skriver i et brev dateret 10 juni, at Google ændrer deres politik til at anonymisere deres log-filer, som gemmer brugernes søgehistorik, efter 18 måneder.

»Vi tror, at vi stadig kan opfylde vores interesser i sikkerhed, innovation og sikring mod svindel indenfor denne kortere periode,« skrev Fleischer i brevet.

Ved samme lejlighed har Artikel 29-gruppen rejst spørgsmålet om, hvor længe Google gemmer data om netsurfing i de såkaldte "cookies" og lignende.

»Vi undersøger måder, vi kan designe cookies anderledes og reducere deres levetid,« sagde Fleischer til bekymringerne og nævnte, at Google vil sige mere om den sag i de kommende måneder.

Googles mål er at få et enkelt niveau på verdensplan for, hvor længe personlige oplysninger må gemmes. Det kan dog blive vanskeligt, da USA har accepteret en periode på 24 måneder, mens nogle lande i Europa kun tillader op til seks måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere