Artikel top billede

Freeway tager stor bid af københavnsk madtjeneste

Roomservice.dk i partnerskab med Freeway.

I sidste uge solgte Freeway sin ejerandel i den succesfulde Trendsales-portal. Allerede nu bliver millionfortjenesten sat til at arbejde igen.

Freeway oplyser, at firmaet har overtaget 50 procent af aktierne i udbringningstjenesten Room Service.

Room Service er en eksklusiv leveringstjeneste, som har samarbejdsaftaler med cirka 40 caféer og restauranter i København. Kunderne bestiller på Roomservice.dk, og Room Service står for at hente og bringe maden. Konceptet har givet dovne og travle københavnere mere eksklusive valgmuligheder, når menuen står på fast food.

”Vi er utroligt stolte af at få Freeway som partner. Det giver os en fantastisk styrke, og vi forventer da også fortsat at vokse stærkt og fordoble vores omsætning i 2011, så vi lander på 25-26 millioner kroner næste år,” siger Nick Rasmussen, administrerende direktør i Room Service.

 

En webkomet

Tidligere i år købte Room Service konkurrenten DeliveryCPH og har dermed sat sig på det københavnske marked for køb af gourmet-mad på nettet. Nogle af de spisesteder, der samarbejder med Room Service, er Sticks N Sushi, Lê Lê og den nystartede Burger & Bun.
Roomservice har selv kun eksisteret siden 2009 men havde en omsætning på 4,5 millioner kroner det første år. Den forventes at stige til 13 millioner kroner i 2010. Det har givet dem opmærksomhed fra viborgensiske Freeway.

”Vi ser et stort potentiale i Room Service både i Danmark og i udlandet, og vi glæder os rigtig meget til at være med til at udvikle denne her forretning. Det er vores strategi at indgå partnerskaber med virksomheder med interessante udviklingsmuligheder,” siger Morten Wagner, der understregede den samme filosofi, da han og Freeway solgte Trendsales til QXL-ejerne i sidste uge.

Parterne oplyser ikke, hvad opkøbet beløber sig til i kroner og øre. 

Room Service er i øvrigt også nomineret i Ivækst-konkurrencen, som kåres om en uge. Direktør Nick Rasmussen kan vinde prisen som Årets Webkomet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere