Google dropper realtids-søgninger

De lynhurtige resultater fra sociale medier er sat i bero på ubestemt tid.

I 2009 introducerede Google den lynhurtige søgemetode Realtime Search. Nu bliver den lukket ned igen.

Den dedikerede hjemmeside er allerede lukket ned, uden at Google har sagt et ord. Firmaet plejer ellers ikke at være for fin til at indrømme smuttere eller kuldsejlede projekter. Tavsheden kan skyldes, at Google Realtime Search kun sættes i bero på ubestemt tid. Det skriver SearchEngineLand, der har talt med Google.

Google Realtime Search er en funktion, der løbende opdaterer søgeresultatet med de seneste nyheder. Det vil sige, at listen over fundne resultater på Google.com også bliver opdateret efter, at brugeren har lavet sin søgning. 
Det er typisk links og opdateringer fra Twitter og andre sociale tjenester, der har skabt dynamikken i Realtime Search. Ved at tage dem med i sine søgninger kan Google præsentere helt friske nyheder. 

Men det er problemer med netop Twitter, der nu spænder ben for den lynhurtige søgning.

Google havde en aftale om at stikke data-snablen direkte i Twitters system, så Google, allerede sekunder efter en tweet var afsendt, kunne vise den blandt søgeresultaterne. Den aftale udløb i begyndelsen af måneden. Indhold fra Twitter bliver nu indekseret præcis som alle andre sider, hvilket tilsyneladende er for lang tid til, at Google i øjeblikket vil brugeordet."instant search".

Google fortæller, at tjenesten er taget ned, og at det ikke er sikkert, hvornår den eventuelt åbnes op igen.

Der er ikke nogen oplysninger om, hvorfor Twitter ikke længere vil dele data med Google. Twitter oplyser, at Microsoft og Yahoo stadig henter data direkte fra truget. 
Google oplyser, at der var mange andre sider, der delte data i Google Realtime Search. For eksempel MySpace, Facebook, Quora og Gowalla, men Twitter var den absolut mest interessante partner for Google, fordi Twitter-brugerne er kendt for at have fingeren på pulsen med de nyeste nyheder, links og kommentarer.
Et bud kunne være, at Google nu vil nøjes med sin egen sociale tjeneste Google+.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere