Teleaktierne på vej op igen

Efter en hård tid i telebranchen er udviklingen ved at vende, og det kan mærkes på aktiemarkedet.

Telebranchen har lagt den værste tid bag sig. De fleste selskaber i telebranchen har noteret en gryende optimisme med større interesse for teleaktier.

Ifølge Berlingske Tidende er fællesnævneren for den vedholdende, men dog afdæmpede fremgang, at stort set alle teleselskaber og producenter til telebranchen har været igennem store fyringsrunder. Den europæiske telebranche har sammenlagt afskediget titusinder af medarbejdere siden branchen blev ramt af nedtur. Alene Ericsson har fyret tæt ved 60.000.

Fyringerne har medført besparelser, der gavner bundlinjen og dermed aktiemarkedets tro på selskaberne. Det ses nu på stigende aktiekurser. Nu mangler branchen blot for alvor at tjene penge.

Den engelske Teleanalytiker Ben Wood fra Gartner fortæller, at 2003 blev det bedste år for salg af mobiltelefoner nogensinde med et sensationssalg på over 510 millioner mobiltelefoner. Han forventer, at fremgangen fortsætter, og at salget stiger yderligere 10 procent i år.

I Dansk Industris branchefællesskab for IT-virksomheder, ITEK, forventer direktør Tom Togsverd en stigende investering i branchen:

»Jeg tror, vi vil se en stigende efterspørgsel. Den vil dels gå på, at teleselskaberne halter efter med udskudte investeringer, men også investeringer i nye teknologier som mobilstandarden EDGE samt investeringer i 3G, hvor vi stadig mangler, at tre selskaber går i gang herhjemme med TDC, Orange og Telia,« siger Togsverd til Berlingske Tidende.

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult, tilslutter sig optimismen, men vurderer dog, at den europæiske telebranche godt kan forvente en ny regning.

»De fleste i telebranchen, jeg taler med, er meget positive og optimistiske i dag. Men fra flere sider forbereder man sig også på, at den lavpriskrig, vi har set herhjemme på mobiltelefoni, vil brede sig,« siger John Strand til Berlingske Tidende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere