Bertelsmann optrapper CD-beskyttelse

Det israelske sikkerhedsfirma Midbar underskrev i går en aftale med Bertelsmann's CD-virksomhed om at levere kopibeskyttelse til deres CD'er.

Det israelske sikkerhedsfirma Midbar underskrev i går en aftale med Bertelsmann's CD-virksomhed om at levere kopibeskyttelse til deres CD'er. Ifølge aftalen skal Bertelsmann's Sonypress bruge Midbar's teknologi med navnet Cactus Data Shield for at forhindre piratkopiering.


Cactus Data Shield findes i tre udgaver. Den stærkeste beskyttelse - CDS-100 bevirker, at CD'en kun kan afspilles på traditionelle CD-afspillere. CD'er beskyttet med CDS-200 kan både høres på almindelige CD-afspillere og via CD-drevet i PC'en. Den tredje og mildeste form for kopibeskyttelse - CDS-300 tillader, udover at CD'en både kan høres på CD-afspillere og PC'er, at indholdet kan overføres til PC'ens harddisk.


Midbar har allerede testet systemet. I august blev der sendt en million beskyttede CD'er ud på det europæiske marked og virksomheden har planer om også at trænge ind i USA.


I USA kan Midbar imødese en ikke ubetydelig konkurrence. Bertelsmann eksperimenterer med teknologier fra andre firmaer for at lave kopibeskyttede CD'er markedsført gennem BMG Entertainment. Rivalerne på det amerikanske marked tæller over en håndfuld firmaer inklusiv SunnCom og Macrovision.


Macrovision har også testet deres beskyttelse overfor forbrugerne uden de vidste det. I de seneste måneder er der sendt adskillige albums ud på det amerikanske marked med Macrovisions kopibeskyttelse, uden at det er blevet afsløret, hvilke titler det drejer sig om.


Sidste år arbejde Midbar sammen med BMG Tyskland for at teste kopibeskyttede CD'er. Efter at have sendt 130.000 CD'er på markedet blev forsøget opgivet på grund af klager fra forbrugerne. Det viste sig, at de beskyttede CD'er ikke kunne spilles på alle typer af CD-afspillere. BMG sagde, at de havde problemer med kompatibiliteten på mellem to og tre procent af CD- og DVD-afspillerne på markedet.


En repræsentant for Midbar siger til CNET, at de brugte det forsøg de foretog sammen med BMG Tyskland til at drage erfaringer fra. Midbar hævder, at de siden har løst problemet og de tilføjer, at de har sendt kopibeskyttede CD'er på markedet i Tjekkiet og i Slovakiet uden problemer.


Det er noget af en hvepserede virksomheder som Midbar stikker fingerene i. "Alle, der eksperimenterer med sådan noget, får det svært. Alle hackere derude vil kaste sig over dem (Midbar) og andre der prøver det sammen", udtaler McNealy fra GartnerG2 til CNET.


(Kilde: news.cnet.com)




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Advania Danmark A/S
    Hardware, licenser, konsulentydelser

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

    Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

    03. december 2024 | Læs mere


    Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

    Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

    04. december 2024 | Læs mere


    Vejen til skyen

    Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

    04. december 2024 | Læs mere