TDC: Bredbånd til alle kan ikke lønne sig

Hvis alle danske husstande skal have adgang til bredbånd vil det koste 1,3 milliarder kroner. Det fremgår af et svar, som TDC har sendt til IT- og Telestyrelsen. TDC konstaterer samtidig, at en udbygning af bredbåndsdækningen til 100 pct. ikke vil være rentabel ud fra en forretnings-økonomisk betragtning.

I øjeblikket dækker TDC godt 98 procent af befolkningen med ADSL på mindst 512 kbit/s og 95 procent med 2 mbit/s. Men det efterlader stadig et stort antal husstande, som ikke kan få adgang til bredbånd.

Det er en udbredt opfattelse, at de sidste procenter af husstandene uden bredbånd er placeret i yderområder som øer og tyndt befolkede dele af landet. Men ofte er der tale om husstande i forholdsvis tætbefolkede egne, hvor afstanden til den lokale telefoncentral bare er for stor.

Det betyder, at 100 pct. dækning ikke kan realiseres med en geografisk udbygning i nogle få yderområder, men at der kræves en fladedækning over hele landet og dermed etablering af mange yderligere koncentrationspunkter ud over de 1.600, der findes i dag.

Ifølge TDC vil der være brug for yderligere 4.600 koncentrationspunkter, som repræsenterer den primære del af udgiften på 1,3 milliarder kroner. Dertil kommer yderligere 1.100 kr. pr. husstand, som ligger på niveau med de nuværende omkostninger ved tilslutning af ADSL-kunder.

Alternativet til ADSL er at etablere dækning for de sidste procent af husstandene med HDSL (High-bit-rate Digital Subscriber Line). Her er de umiddelbare udgifter begrænset til 32 mio. kr., men derudover skal der investeres 21.000 kr. pr. husstand, hovedsageligt til udstyr i nettet.

HDSL kan levere hastigheder op til 2 mbit/s og rækkevidden er betydelig længere end for ADSL. Dermed kan HDSL løsningen baseres på de nuværende kobbertrådpar og uden at det er nødvendigt at etablere nye elektronikpunkter i access-nettet. Men hvis den eksisterende linie benyttes til HDSL kan der ikke samtidig tilbydes almindelig kredsløbskoblet telefoni.

For at TDC kan opfylde sin forsyningspligt på basal telefoni er det derfor nødvendigt at udvikle en løsning med IP-telefoni baseret på HDSL. TDC vurderer, at det vil tage omkring et år, før en sådan løsning kan tilbydes kunderne. De anslåede udgifter på 32 mio. kr. vil især gå til udviklingen af IP-telefoni-løsningen.

De tekniske begrænsninger i standarden gør, at en højere båndbredde end 2,3 mbit/s med HDSL kræver nedgravning af supplerende kobberledninger, samt ekstra udstyr på centralerne.

Ved en penetration af bredbånd større end 40 procent af den del af befolkningen, som ikke i dag kan få bredbånd, vil ADSL-løsningen være billigst, konstaterer teleselskabet.

Men hvad enten teknologien hedder ADSL eller HDSL, mener TDC altså ikke, at der er økonomi i at lægge bredbånd ud til de sidste par procent af de danske husstande.

IT- og Telestyrelsens beregninger, som netop er sendt til Folketingets videnskabsudvalg, er udelukkende baseret på tal fra TDC.