Er betaling over Internet sikker eller ej? I de seneste dage har der været en heftig debat om dette,
hvilket ikke mindst skyldes, at Pengeinstitutternes BetalingsSystem (PBS) har meldt ud, at de
dagligt modtager meldinger om misbrug over nettet. PBS anbefaler SET som den eneste sikre
løsning for handel over Internet, men kunder der ønsker at bruge det nye system - indtil videre har kun 600 tilmeldt sig den nye ordning - tvinges til at skifte
fra det billige betalingskort Dankort til dyre kreditkort som Euro- og Mastercard. Det skyldes, siger
en kilde, en langsigtet plan fra PBS' side om at udfase Dankortet, fordi lovgiveren har lagt for snævre bånd på
selskabets indtjeningsmuligheder på dette kort. PBS spærrer altså for Dankort-betalinger over Internet, for at tvinge forbrugerne til at skifte til kreditkort, hvor PBS har frit spil til at kassere gebyrer.
Elektroniske penge
Tilbage i middelalderen havde hvert fyrstedømme sin egen møntfod. I informationsalderen har hver
elektronisk indkøbscenter, hver forretning sin egen version af "e-bucks", elektroniske penge, der
udstedes og debiteres betalerens konto i en rigtig bank. Sådanne betalingsløsninger findes i meget
stort antal, og de bygger alle på en særegen, proprietær blanding af krypteringsprogrammer,
elektronisk møntfod og godvillige forretninger.
David Chaum var den første, der for alvor prægede
de digitale mønter, og hans firma DigiCash hører stadig til blandt de førende på dette felt. "E-cash",
som den ikke-eksisterende valuta kaldes, udstedes bl.a. af den amerikanske Mark Twain Bank og
den største tyske bank, Deutsche Bank. Nu er filer jo nemme at kopiere, derfor skulle man måske
tro, at begrebet falskmønteri vil blive hævet til en helt ny potens i denne sammenhæng, men forkert -
de pc-bårne pengefiler er forsynet med et unikt serienummer, hvilket sikrer, at de kun kan bruges til
betaling en enkelt gang.
Men beløbet debiteres betalerens konto når man modtager cyber-sedlerne,
ikke når de bruges, og hvis harddisken svigter mens den fungerer som pengeboks for
Internet-valutaen er der ikke meget trøst at hente.
Det er derfor nok ikke så underligt, at de elektroniske penge endnu ikke har fundet vejen til
Danmark - og måske aldrig gør det. Men her i landet har vi jo også, efter manges mening, et af
verdens bedste betalingssystemer, nemlig Dankortet. Det smarte plastikkort, der blev indført i 1983,
er langt det mest populære betalingsmiddel herhjemme, kun overgået af kontanter. Der er udstedt
over 2.8 millioner Dankort - og tallet vokser fortsat.
Dankort er et betalings- og hævekort, der både
kan anvendes til betaling via terminal- og notasystemer og som hævekort i pengeinstitutter og i
pengeautomater. Dankortet er forsynet med underskrift, foto, hologram og PIN-kode. I modsætning
til mange andre betalingssystemer, betragtes Dankortet som absolut sikkert - men sikkerheden
bygger på, at brugeren opbevarer kortet og den tilhørende PIN-kode adskilt.
Usikkerhed
Dankortet burde, ikke mindst grundet dets enorme udbredelse, være det ideelle betalingsmiddel til
Internet. Men PBS vil ikke tillade betalinger med dette betalingskort over nettet. PBS -
Pengeinstitutternes BetalingsSystem - er et selskab, som bankerne og sparekasserne ejer i
fællesskab. PBS er bl.a. ansvarlig for at tjekke, om Dankortet er stjålet eller spærret, om PlN-koden
er korrekt, og om der bliver trukket det rigtige på kontoen.
PBS beskæftiger sig også med betaling
af regninger, og flere andre former for finansielle transaktioner. PBS er ansvarlig for at "cleare"
mange forskellige former for kortbetalinger, bl.a. Dankort, Visa/Dankort og Eurocard/Mastercard.
Betalingsmidlet Visa/Dankort er en kombination af det internationale Visa-kort og Dankort, som
betyder at man kan anvende kortet i mange lande over hele verden.
Det argument, som PBS officielt fremfører mod Dankortets åbning mod Internet, drejer sig om noget så
banalt som muligheden for at beregne gebyrer. Da kortet blev indført i 1983 blev det fastlagt ved lov
(Betalingslovens § 20), at PBS ikke måtte indkassere gebyrer per transaktion fra forretningerne - en
udgift, som i sidste ende ville være landet hos kunderne. Hensigten med loven var at sikre, at
udgifterne til Dankort-kundernes indkøb ikke blev lagt over på almindelige kontant-kunder. PBS
kan altså ikke tjene noget på, at Dankortet bliver brugt på Internet, og derfor har man valgt slet ikke
at tillade denne form for betalinger.
Per Ladegaard, den nu forhenværende direktør for PBS, udtalte
sig skarpt mod kortets brug på nettet: "Den danske betalingskortlov giver os ikke mulighed for at få
betaling for de Dankortydelser vi leverer til forretningerne. Det kan vi delvist når det drejer sig om
MasterCard og VISA," sagde han. Den primære argumentation går på, at det ville være meget dyrt for PBS at
udvikle et nyt Dankort-baseret betalingssystem til Internet, og at firmaet ingen mulighed har for at få
dækket sine omkostninger i denne forbindelse.
Betalingskortloven indeholder bestemmelser, som siger ar systemudbyderen, i dette tilfælde PBS,
ikke må belaste betalingsmodtageren med systemets omkostninger. Det gælder både betalingskort,
homebanking og andre systemer. Det betyder altså, at selvom betalingsmodtageren er villig til at
betale PBS for "clearing" af Dankort-betalinger, hvilket mange Internet-forretninger sikkert vil
være, set i lyset af prognoserne for Internet-salg, så må forretningerne ikke indgå aftale med PBS
herom.
Firmaet mener, måske ikke helt uberettiget, at loven hermed griber ind i frie kommercielle
virksomheders muligheder for at indgå aftaler med hinanden.
Betal ikke!
Hvis man går ind på PBS' sider på Internet, og læser om de elektroniske betalingsformer, får man
imidlertid indtrykket af, at firmaet drives af helt andre ædle motiver. Under overskriften "Betal ikke
med Visa/Dankort på Internettet - endnu!" redegøres der for, hvor farligt det er at sende sit
kortnummer over nettet; " ... en væsentlig risiko ligger i den kendsgerning at kortnummeret sendes
ubeskyttet ud i et netværk, der i princippet er tilgængeligt for enhver svindler i verden. Et opsnappet
nummer vil uden problemer kunne anvendes hvor som helst til betaling, f.eks på Internettet." PBS
peger på, at man ikke kan være sikker på, om forretningen er dem, som de giver sig ud for at være,
og at man ikke kan gennemskue, hvor meget en eventuel sikring er værd.
Men samtidig er man ikke blind for, at nogle måske alligevel vil bruge Dankort som
betalingsmiddel på Internet. "Budskabet til de der måtte foretage betalinger med Visa/Dankort på
Internettet før de sikre betalinger er etableret er: Vær ekstra omhyggelig med at kontrollere
kontoudskriften fra pengeinstituttet!" PBS anbefaler i stedet, at man sender sit kortnummer og
udløbsdatoen på en underskreven blanket per post eller fax, eksempelvis et udskrevet
bestillingsformular fra nettet.
PBS har nemlig det problem, at man ikke umiddelbart kan frasortere
betalinger modtaget over Internet - alle firmaer kan indgå en nota-løsnings aftale med PBS, der
koster omkring 700 kr., og indebærer at man gennem indsendelse af notaer til PBS kan få clearet
sine betalinger. Denne form for aftale er tiltænkt postordre-firmaer og små forretninger, men kan
altså uden problemer anvendes på Internet - selvom PBS ikke tillader det, og truer med at opsige alle
aftaler med firmaer, der tager imod betalinger over nettet.
PBS har monopol på elektroniske betalinger i Danmark, og derfor er deres modstand mod Dankortet
en effektiv spærre for den danske Internet-handel. Der eksisterer selvfølgelig andre betalingsformer
end betalingskortet. Den nemmeste er nok at sende varerne per efterkrav, hvor der kommer 30,- til i gebyrer,
eller kræve forskud per check - det sidste indebærer ingen udgifter for kunde eller forretning, men
handlen kan tage flere dage at afvikle.
Den digitale butik har yderligere muligheden for at oprette en
girokonto, hvor betalingerne kan modtages enten før eller efter levering, men her går der igen flere
dage, før pengene registreres som indgået på kontoen. Ingen af ovenstående betalingsformer passer
specielt godt på Internet, hvor det måske kun er meget små beløb, der afregnes - hvis man f.eks. skal
betale for artikler hentet fra et avisarkiv, eller annoncer i den elektroniske Blå Avis.
Tele Danmark
Internet har nu i mere end et år haft et Internet-rettet betalingssystem, KlikBetaling, der dog kun
fungerer med udbyderens egne kunder - det er oftest encifrede beløb, der debiteres, og de samles og
opkræves en gang i kvartalet.
Betalingskort/hævekort
Det er meget vigtigt at betragte forskellen mellem debet/betalingskort, som f.eks. Dankort, og
egentlige kreditkort, som Eurocard/Mastercard, hvis man vil bedømme de forskellige tiltag indenfor
betalingssystemer på Internet. Betalingskort bruges til at få adgang til ens bankkonto, og beløbet
debiteres i samme øjeblik, som betalingen foretages.
Lovgiverne har i Betalingskortloven sat meget
snævre rammer for, hvad udbyderne af betalingskort kan tillade sig over for deres kunder og
forretningerne, bl.a. må forhandlerne ikke belastes med gebyrer. Kreditkort er derimod per definition
internationale, og derfor ikke underlagt Betalingskortloven og andre af de danske regler på området.
Gebyrerne er i alle tilfælde væsentlig højere end ved enkle betalingskort. De internationale kort
bruges på samme måde som f.eks. Dankortet, men med kreditkortene kan der gå nogen tid, før
beløbene skal betales. Hvor længe det varer afhænger af, hvilken type kort, der er tale om, om kortet
bruges i udlandet og hvornår på måneden, det bruges. Man får på den måde kredit, men man betaler
for det med gebyrer og en fast rente til kortudstederen.
Eurocard og Mastercard udstedes af internationale koncerner, der opererer i alle dele af verden. Det
er store finansielle institutioner, som tjener deres penge på gebyrer fra korthaverne. Men samtidig
tager de også renter af de penge, som de lægger ud for kortindehaverne, når kortet bliver brugt i en
forretning eller på et elektronisk medie i stedet for kontanter. Bruger man kortet til at handle hos en
udenlandsk forretning på Internet, skal man selvfølgelig betale i danske kroner, når regningen for
det, der er købt på nettet, kommer sidst på måneden.
Vekselkursen, som er brugt til at omregne det
udenlandske køb til danske kroner, er lidt dårligere end den, som Nationalbanken "sælger" de
samme penge til banker og kortudstederne til. Også her er der en indtægtskilde for de internationale
kortselskaber.
PBS kunne derfor tænkes at have en interesse i at fremme kreditkort-løsninger fremfor betalingskort
som Dankortet. En kilde, der ønsker at være anonym af frygt for repressalier fra betalingsfirmaet,
siger direkte, at beslutningen om ikke at tillade betalinger med Dankort over Internet bunder i en
langsigtet plan om at "udfase" Dankortet. Kilden peger på, at PBS slet ingen interesse har i at
videreføre Dankortet, eftersom lovgivningen lægger alt for snævre bånd på
indtjeningsmulighederne. Dette skulle angiveligt være grunden til, at Dankort stadig ikke er tilladt
som betalingsmiddel på Internet - kunderne skubbes over mod egentlige kreditkort-systemer som
Eurocard og Mastercard.
Thomas G. Andersen fra PBS afviser dog blankt, at der skulle eksistere en
sådan plan. Hvad enten dette er sandt eller ej, bør Dankort-brugere betænke sig grundigt, før man
anskaffer sig et kreditkort, blot for at handle på nettet - især på baggrund af de høje gebyrer, f.eks.
1000 kr. årligt for Eurocard Plus.
Hvis man som forbruger er i tvivl om, hvilket af de mange betalings- og kreditkortsystemer man
skal vælge, kan man med fordel besøge Forbrugerstyrelsens sider på nettet. Her finder man
omfattende dokumentationsmateriale om de forskellige systemer. Styrelsen har dog endnu ikke en
klar mening om anvendelse af Dankort på elektroniske netværk.
- Hvordan det går med spørgsmålet
om brug af Dankort på nettet afventer vi en afklaring af, siger Georg Ferdinandsen fra
Forbrugerstyrelsen. Man vil heller ikke anbefale Internet-brugere at skifte over til kreditkort på
nuværende tidspunkt, blot for at kunne handle på nettet.
SET-løsningen
PBS vil ikke fremstå som decideret Internet-fjendske, og har derfor også kastet handsken i kampen
om Internet-kunderne. Firmaet har udviklet et system på basis af SET, Secure Electronic
Transaction, som krypterer dataudvekslingen mellem forretning og kunde - hvis både server og
browser understøtte dette, ellers ender den elektroniske indkøbstur ved indgangen. SET anvender
meget stærk kryptering, der gør det umuligt for uvedkommende at opfange oplysningerne på nettet,
men SET er langtfra den eneste standard, der beskytter kommunikation - i længere tid har SSL,
Secure Sockets Layer, været en del af de gængse browsere og servere, men PBS mener altså, at kun
SET rækker til danske krav.
Kunderne skal have et Eurocard-kort, hvis de vil handle i en sådan
SET-beskyttet forretning. Det gælder p.t. omkring 250.000 danskere, eller kun omkring en tiendedel
af kundegruppen i forhold til Dankort. PBS vil dog ikke udelukke, at man med tiden vil lave et
egentligt Internet-kreditkort.
Det er ikke alle kreditkort-brugere, som kan deltage i SET-projektet. Der kræves Windows 95 eller
NT, samt Microsoft Internet Explorer eller Netscape Navigator 2.0 eller højere. Man skal have en
personlig, privat adgang for at benytte systemet - det kan altså ikke bruges f.eks. fra arbejdspladsen
eller offentlige biblioteker. Mac-brugere kan slet ikke afvikle betalinger over SET.
Kunden skal,
som forretningen, have et digitalt certifikat, før man kan deltage. Rent praktisk foregår det ved, at
man printer en tilmeldingsblanket ud, udfylder den og sender den til PBS. Efter kort tid modtager
man den elektroniske tegnebog, et program der skal installeres på ens pc. Det koster 50 kr. at opnå
certifikatet.
SET-løsningen er ikke billig for forretninger, der skal certificeres af PBS - en stor del af sikkerheden
i SET ligger i, at man klart og tydeligt kan identificere, hvem betaler og betalingsmodtager er. Det
koster 1250 kr. at opnå et sådant certifikat, hvilket skal lægges oven i de 1000 kr., som det årligt
koster at have en Eurocard-indløsningsaftale med PBS.
SET betyder, at selv forretninger, der aldrig
har modtaget Eurocard, bliver tvunget til at indgå en indløsningsaftale herom, blot for at kunne
modtage betalinger over nettet. Men her slutter udgifterne ikke. Den eneste server-løsning, som p.t.
understøtter SET, er IBM's Merchant Server. Det er i praksis umuligt for de fleste små
forretningerne at investere i dette program, for ikke at nævne den administrative byrde, hvorfor det
er helt afgørende, at ens Internet-udbyder eller web-hotel har den installeret i forvejen. PBS kræver
endvidere 0.5% i provision per transaktion udover den almindelige omsætningsprovision, mindst
1.50 kr.
Thomas G. Andersen fra PBS peger på fordelene i SET-systemet fremfor SSL. - SLL er kun
kryptering. Det betyder at man ikke kan sikre sig mod at ens kortnummeret bliver misbrugt af 3.
mand. Det eneste man sikres mod, er at data ikke kan læses. SET er udover kryptering en entydig
identifikation af kortet, at kundens bestillingsinformationer ikke kan ændres af andre, at kun
forretningen har adgang til bestillingen, at autorisationen af den SET-certificerede transaktion giver
Dem garanti for betalingen og at kun kortudstederen i Danmark, PBS, der kan læse kortnummeret.
SET kræver at både kortholder og forretning er SET-certificerede," siger han.
Men SET har endnu
ikke fundet store udbredelse på nettet. "Der er i øjeblikket 8 forretninger der anvender SET.
Forventningerne til fremtiden er at alle forretninger der handler på Internettet bruger SET," siger
Thomas G. Andersen.
Fremtiden
Den elektroniske handel over Internet spås fra mange sider en stor fremtid. Det skyldes ikke mindst,
at nettet ikke blot kan fungere som katalog, men også som leveringsform for alle varer, der har en
digital substans. Internet-butikkerne reklamerer med, at de har åbent 24 timer i døgnet, og
bestillinger modtages selv i weekenden - hvornår de bearbejdes, det er så en anden sag. Det er ikke
blot digitale programmer, rejser og andre former for ikke-fysiske produkter, der kan handles over
det globale netværk. Selv noget så forgængeligt som madvarer kan bestilles - og betales - på
Internet. De skal selvfølgelig stadig leveres af fysisk vej, men Internet har mange muligheder for at
virke som det, der af reklamefolk kaldes et "salgsfremmende" værktøj.
Men Danmark halter langt
bagefter de andre nordiske lande, og det skyldes problemer med afregningen af den digitale handel. Der kan ikke herske tvivl om, at Dankort som betalingsmiddel på Internet kunne medvirke til at give den elektroniske handel det endelige gennembrud - men PBS bruger i stedet, ifølge troværdige kilder, Internet som brækjern for dyre kreditkort.
Hvis man indtil nu har ment, at markedet for betalings- og kreditkort var blot tilnærmelsesvis
overskueligt, må man tænke om, når det gælder Internet. Et mylder af selvstændige og komplekse
løsninger er blevet præsenteret, som alle skal repræsentere den hellige gral indenfor nethandlen, det
endelige og perfekte betalingsmiddel til den digitale verden. Det er værd at bemærke, at den gode
gamle girokonto stadig repræsenterer en af de bedste afregningsformer, også når det gælder Internet,
men det vil selvfølgelig ikke afholde firmaerne fra at udvikle deres egne systemer.
Dankortets
betydning vil med stor sandsynlighed svinde kraftigt i de næste år, ikke mindst fordi dets øverste
udsteder, PBS, af lovgivningsmæssige grunde ikke kan tjene nok penge på det. Dankort-betalinger
over Internet bliver næppe en realitet i 1998, og måske aldrig, selvom den trejdedel af kortejerne,
der har et kombineret Visa/Dankort, nok får mulighed for at afvikle betalinger senere på året.
Måske
vil det allerede udbredte Danmønt-kort, der består af en lille chip hvorpå man gemmer "e-cash",
være løsningen i forbindelse med en adapter, hvormed de digitale mønter kan lagres på harddisken
...
Baggrund
|
