Douglas Adams, 49 år, døde fredag morgen efter et slagtilfælde i Santa Barbera, Californien. Den britiske kult-forfatter blev berømt for at blande humor og science-fiction i sine bøger. Adams' mest kendte bog, "Hitchhiker's Guide to the Galaxy", solgte i mere end 14 millioner eksemplarer. I de seneste år arbejdede Adams på en filmatisering af sine bøger, og han var involveret i flere Internet-projekter.
I 1998 fortalte Douglas Adams om sit arbejde i et interview med ComON.
Kult. Det er, hvad man kort og godt kan sige om Douglas Adams. Science-fiction forfatteren, hvis mest berømte bog er "Hitchhiker's Guide to the Galaxy", har markeret sig som en humoristisk og stilskabende forfatter, hvis bøger har solgt i millioner af eksemplarer. Douglas Adams var meget tidligt aktiv i on-line-scenen, først i BBS'er (Bulletin Board Systems, elektroniske opslagstavler), sidenhen på online-tjenesten CompuServe og i de senere år på Internet, hvor han kommunikerer med sine læsere og deltager i forskellige projekter, der skal resultere i et helt nye og spændende underholdningsformer - alle gennemsyret af den særlige humor, som kendetegner Douglas Adams. Som kan det læses på den foreløbige hjemmeside hos hans firma, The Digital Village: "Dette er ikke begyndelsen. Det er ikke engang begyndelsen af begyndelsen, eller begyndelsen af begyndelsen af begyndelsen. Men det er en start."
Hvad betyder Internet for Douglas Adams? I et interview svarer kultforfatteren på magasinets spørgsmål.
ComON: Hvornår havde du dit første møde med on-line medier, og hvad var dit første indtryk?
Adams: Det var i 1983, hvor jeg boede i Los Angeles. Jeg havde fået et abonnement til The Source BBS (1200 baud!) og blev hurtigt bidt af at spille Colossal Cave on-line. Jeg har siden forsøgt at få alle mulige andre mennesker til at koble sig på, så jeg endelig kan bruge elektronisk post til noget fornuftigt.
ComOn: Hvilke muligheder giver Internet dig som forfatter?
Adams: Lynhurtig adgang til informationer. For nylig stod jeg og manglede navnet på en fugleart. Jeg var forbløffet over den lavine af informationer, som begravede mig da jeg tastede tastede "fugl" i Alta Vista.
ComON: Beriger det dig at du kan kommunikere direkte med dine læsere over nettet?
Adams: Det er helt bestemt en god ting. Hvis du på den ene eller anden måde nyder offentlighedens bevågenhed skal du nødvendigvis beskytte dit privatliv, så du beskytter så vidt muligt dit telefonnummer og privatadressen. Det er egentlig lidt mærkeligt, for som forfatter er dit erhverv jo netop at kommunikere med andre mennesker. Elektronisk post løser dette dilemma, fordi denne form for kommunikation slet ikke er påtrængende - du kan jo selv bestemme, om du vil svare eller ej. Det betyder at folk kan nå dig direkte.
ComON: Her og der dukker korte historier eller endda hele romaner op på Internet. Kunne du forestille dig at placere et litterært værk på nettet - måske finansieret af annoncering eller den meget-omtalte mikrobetaling?
Adams: Sandsynligvis ikke. Ihvertfald ikke noget, der er bedre egnet til udgivelse i bogform. Måske noget, der udnytter mediets muligheder fuldt ud. Jeg spekulerer faktisk på det lige nu.
ComON: Men selv hvis vi udelukker muligheden for at udgive bøger på Internet, så kunne du som kendt forfatter stadig sælge papirbøger direkte over nettet, og dermed omgå forlaget og detailhandlen. Er forlæggere og boghandlere ikke truede arter i informationsalderen?
Adams: Jeg kunne nok ikke finde på at sælge bøger direkte over nettet, simpelthen fordi det ville betyde, at jeg skulle ud og købe en masse kuverter og snor og frimærker og meget andet, men jeg kan godt se at Amazon.com og de andre forhandlere på nettet må give forretningerne i den rigtige verden noget at tænke over. Jeg tror at de før eller senere bliver tvunget at hoppe med på bølgen og begynde at sælge bøger over nettet.
ComON: Det hævdes fra flere sider, at bogen - denne tykke papirtingest - er truet i lyset af de nye elektroniske medier. Mener du, at bøgerne vil overleve Internettets digitale revolution?
Adams: Ja, selvfølgelig vil de det, men markedet kommer til at tilpasse sig. Hver eneste af de nye medier, som er dukket op i dette århundrede - film, radio, fjernsyn, pc'ere - har ført til profetier om, at de ville overflødiggøre bøger eller endda hinanden. Det sker bare aldrig. De skaber sig deres egen plads og tilpasser sig til det bestående mediebillede. Jeg tror, at når vi får PDA'er (Personal Digital Assistent, red.) med større, lysere og bedre skærme, mindst 300 dpi i opløsning, så vil folk begynde at føle sig godt tilpas med at læse mange ting direkte fra computere, og bogbranchen vil miste noget af sin forretning. Men den vil overleve.
ComON: Hypertekst, det tredimensionelle krydsrefererede dokument, gør det muligt at strukturere bøger på en helt ny måde - brugeren klikker sig gennem en dynamisk og interaktiv kæde af hypertekst-henvisninger, og oplever en individuel skræddersyet historie. Kunne du forestille dig at skrive en hypertekst-roman?
Adams: Måske ikke ligefrem en hypertekst-roman som sådan. Men multimedie-verdenen interesserer mig selvfølgelig en del. Derfor arbejder jeg også på projektet Starship Titanic.
ComOn: ... som er et nyt spil, der netop er udkommet. Fortæl noget mere om dette produkt.
Adams: Den bedste kilde til informationer om spillet er den omfattende og konstant opdaterede hjemmeside. Lige nu er det mest en forsmag på de ting, som vil komme senere, selvom det er designet til at være underholdende som det er. I fremtiden vil hjemmesiden supplere spillet på nye spændende måder.
ComON: Hvad kan vi ellers vente os fra Digital Village, det nyligt oprettede produktionsselskab for elektronisk underholdning, som du er medejer af?
Adams: Vi ønsker at blive den primære leverandør af underholdning på nettet. Men den bedste måde at fremme indhold på nettet er at være meget aktiv i de mere synlige medier, altså tv, film, bøger osv. Det er vores mål.
ComOn: Prøv at kaste blikket 10 år frem i tiden. Hvad er din personlige vision om fremtidens Internet?
Adams: Det er faktisk lige meget, hvad jeg spår, for det vil være fuldkommen forkert. En bog, som jeg læste den anden dag, havde et meget godt pointe: at grunden til, at Alexander Graham Bell (telefonens opfinder, red.) ikke kunne forudse biltelefoner, ikke var, at han ikke kunne forestille sig hvor små og praktiske telefoner en dag ville blive, eller at de ville kunne kobles trådløst til lokale antenner, men simpelthen, at han ikke anede noget om biler.
