Allerede nu er det faktisk for sent at købe sine julegaver over Nettet - i hvert fald, hvis de skal frem inden den 24. december. For at kunne garantere levering inden jul, har webbutikker som BR, FONA og Bokus nemlig betinget sig, at kunderne bestiller varerne 12-14 dage inden jul.
Er du hurtig, kan du stadig nå at gøre et par indkøb, f.eks.:
- Bøger hos Myboox inden 15.12
- Parfume hos Gubi inden 15.12
- Lingerie hos H&M inden 16.12
Betalingssystemet er den også gal med:
- Thomas Gjørup fra BR siger til SOL, at de desværre har oplevet deres Dankort-betalingssystem gå ned på travle tidspunkter op til en weekend, præcis som man kender det fra de fysiske butikker på dage, hvor der er ekstrem travlhed.
- I den forgangne weekend måtte julekunderne ligeledes gå forgæves i FONA's webbutik pga. problemer med betalingssystemet.
Det er måske ikke kun begynderskepsis, der afholder danske Internetbrugere fra for alvor at springe ud i jule-e-handlen.