Lysleder helt ind i stuen

Energiselskabet HEF har valgt den lille nordjyske by Arden til et demonstrations-projekt, hvor lysleder føres helt ud til private husstande.

Lyslederkabler er normalt ikke noget som private brugere kommer i nærheden af. Men i den nordjyske by Arden vil det lokale energiselskab Himmerland Elforsyning (HEF) føre lysledere helt ind i 120 private husholdninger. Demonstrations-projektet blev officielt indviet mandag med åbningen af en forbindelse på rådhuset.

I de kommende uger skal de første 40 husstande kobles på bredbåndsnettet i samarbejde mellem HEF og firmaet Cablux. På længere sigt er det tanken, at alle 70.000 hjem i HEF's dækningsområde skal have adgang.

Med en hastighed på 100 Mbit/s kan de tilsluttede husstande blandt andet abonnere på tv-pakker med 39 kanaler, bruge video-on-demand og telefonere over forbindelsen. En fjernbetjening og et lille tastatur følger med abonnementet og giver mulighed for at gå på nettet med fjernsynet uden at bruge en computer.

»Det er en kendsgerning, at alle danskere vil have lysleder-forbindelser i huset inden for ganske få år. Spørgsmålet er bare hvornår, hvordan og af hvem? Hele timingen afhænger af hvornår teknikken bliver billig nok,« siger Henrik Mütze, der er markedschef hos Cablux.

Selskabet har udviklet en særlig teknik til at blæse kabler ned i eksisterende rør. Dermed slipper man for besværligt og tidskrævende gravearbejde.

»I testområdet Arden lægger vi rør helt ud til alle husene, men fiberkablerne bliver kun lagt ud til nogle lokale knudepunkter. Først når folk bestiller en forbindelse bliver kablet skudt de sidste meter ud til huset. Det gør dog ikke leveringen langsom. Kunderne kan tage forbindelsen i brug inden ti dage,« siger Henrik Mütze.

HEF understreger at demonstrationsprojektet kun er det første skridt.

»Vi skal i de kommende måneder høste erfaringerne fra demonstrations-projektet og se på udviklingen af nye tilbud via bredbånds-forbindelserne - ikke mindst for erhvervslivet. Samtidig fokuserer vi allerede på muligheden for at fortsætte nedlægningen af fiberoptisk bredbånd til andre bysamfund i Nordjylland,« siger adm. direktør Kurt Ravn fra HEF.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.