Artikel top billede

Har vi brug for et nyt, junk-fri Google?

Ja, er svaret. Tech-folket har talt.

Google skulle være den store søgegud, der svæver over vandene og hjælper surfere hen mod den rigtige ø uden at drukne i spamhavet på vejen.

Sådan er det bare ikke længere.

Fra at skulle observere, hvordan verdens befolkning skaber indhold til internettet, definerer Google nu, hvordan folk skaber indhold. Googles algoritmer er hemmelige, men mange regler er almindeligt kendte. Det har fået blakkede SEO-folk til at skabe nytteløst junk-indhold, der tiltrækker Googles opmærksomhed. Derfor er Googles resultater i stigende grad fyldt med skrammel, lyder kritikken.

 

Browser-plugin måtte redde brugere

En af Google-kritikerne er Jeff Atwood, medstifter af Stack Overflow, et forum for programmører, som får næsten al trafik fra Google. Han måtte sidste år skabe et browser-plugin, som kunne lede brugerne ind på Stack Overflow, når de var landet på en anden hjemmeside, som blot kopierede tjenestens indhold - men alligevel landede øverst i Google. Jeff Atwood siger i et blogindlæg, at han i starten ikke forstod, hvorfor hans tjeneste lå nederst i søgebunken og endda nogen gange slet ikke optrådte. Det var hans egen fejl, tænkte han selv.

"Google er tyngdekraften på nettet, en allestedsnærværende kraft; at skyde skylden på Google ville være ligesom at skyde skylden på tyngdekraften for min egen klodsethed," skriver Jeff Atwood og gik derfor i gang med at optimere Stack Overflow.

Finpudsningen virkede, men kun til dels. Snylternes succes, fik ham derfor til at gruble. Hvis hans eget professionelle side kunne blive trumfet af kopister, hvordan ville det så ikke være med resten af nettet? Hans tro på Googles ufejlbarlighed var rystet i dens grundvold.

"I løbet af min efterforskning havde jeg en nagende fornemmelse af, at vi oplevede seriøse sprækker i den søgealgoritme, som Googles hus er bygget på," skriver Jeff Atwood.

 

Problemer med flere typer søgninger

En række andre tech-folk har på samme vis ytret deres frygt for, at Google er i gang med at tabe kampen mod spam. Marco Arment, stifter af "læs-senere-tjenesten" Instapaper og tidligere topudvikler ved Tumblr, siger, at problemet er kommet snigende i løbet af de sidste år. Han gennemgår på sin blog problemerne ved tre søge-mønstre.

  • Produkt-søgning: Hvilken computer skal jeg købe? Det svar finder man ikke med Google. Produktsøgning er blevet umuligt takket være en tsunami af affiliate marketing, altså hvor firmaer får betaling for at sende kunder videre, og spamblogs, såkaldte splogs. Også en anden blogger, tech-entreprenøren Paul Kedrosky, har brokket sig over manglen på god produkt-information. Han forsøgte for nyligt at købe en opvaskemaskine, men Google hjalp slet ikke.
  • Guide-søgning: Når man vil have information om et givent emne, kommer der i stigende grad spam, siger Marco Arment.
  • Spørgsmål: Spam kommer også, når man spørger Google om et helt specifikt spørgsmål, siger Marco Arment. Google har på det seneste haft et problem med at finde det oprindelig sted for indhold, siger han. Også sider som About.com, eHow kloner med .info-domæner fylder godt, men mangler kvalitet og substans, siger han.

Marco Arments grundlæggende kritik er altså, at Google tilsyneladende ikke har ændret sin søgealgoritme væsentligt i en længere periode.

I en voldsomt lang sætning indkapsler Marco Arments sin indignerede kritik af nettets snyltere.

"Nu bliver massive mængder af teknisk-set-ikke-spam-sites skabt af øre-hungrende affiliate-marketings-folk og slibruge web-"indhold"-startups, der rammer Long Tail-Google-resultater en masse, skræller indhold fra andre sider eller betaler lavt-lønnede arbejdere til at sprøjte formulariske sider ud med et minimalt indhold af næring for at besvare dem (søgningerne, red)," skriver han.

Det er ikke kun halv-profesionelle tech-bikse, der skaber problemet. TechCrunchs Vivek Wadhwa påpeger, at store firmaer som Yahoo!'s Associated Content og konkurrenten Demand Media skaber tusindvis af artikler, der er menneskeskabte, men i realiteten junk. Losseplads-materiale.
 

Hvad kan Google gøre?

Hvad skal man så gøre ved, at Google ikke kan sortere i junk og kvalitet?

"Som enhver anden person med fornuften i behold hepper jeg på Google i dette slag," skriver Jeff Atwood fra Stack Overflow.

Alligevel kan han ikke lade være med at stille sig selv spørgsmålet, om Google er på vej mod en strategisk nedtur. Det er første gang, siger han, at han har noteret, at Googles algoritme har brister, og han stiller derfor sig selv spørgsmålet, om det er et tegn på, at den rene algoritme-baserede søgning, er ved at være forbi. Nu er det måske tid til den socialt baserede søgning?

TechChrunchs Vivek Wadhwa foreslår at bruge konkurrenter til Google (og Bing), eksempelvis Blekko. Søgetjenesten, som ComON tidligere har omtalt, vil med menneskelig selektering og såkaldte slashtags, som definerer et emne, fjerne spam fra søgeresultaterne.

Marco Arment foreslår, at Google ændrer algoritmen.

"En løsning for Google kan være radikalt at ændre deres algoritmer og retningslinjer for websearch og mindske betydningen af ord-sammenfald og give større betydning til links og anseelse. Og, for hvad der sikkert er et kæmpe tilbagetog for Google, at have menneske-ansatte til at bedømme og justere domæners relevans," skriver Marco Arment.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere