TDC lukker for sms-betaling til dating-sites

De danske datingsites må glemme alt om sms-betaling. TDC har lukket for overtakserede sms-tjenester til Scor.dk og flere andre sites.

TDC vil ikke længere tillade, at danske dating-tjenester bruger sms som betaling på deres sites. Teleselskabet henviser til et regulativ, der skal beskytte børn under 16 år mod indhold af seksuel eller erotisk karakter. I årevis har tjenesterne ellers kørt med teleselskabets stiltiende accept, men nu er det slut, skriver Mobilsiden.dk.

»Vi har et site, der er forbeholdt brugere over 18 år. Derfor har vi svært ved at forstå, hvorfor vi skal lukkes ned, da reglerne skal beskytte børn under 16 år,« siger Lars Castenlund, direktør hos Scor.dk, til Mobilsiden.dk.

TDC bekræfter, at selskabet har lukket for overtakserede sms-tjenester på en række danske dating-sites. I den såkaldte »Rammeaftale for mobile indholdstjenester« hedder det bl.a., at der i forhold til overtakserede beskeder ikke må forefindes erotisk indhold eller henvisning til sådant.

»Overtakseret sms, kan ikke benyttes i nogen form i forhold til aktiviteter der er seksuelle eller erotiske,« fastslår TDC-talsmand Nicolaj Due overfor Mobilsiden.dk.

Der er vedtaget en speciel nummerserie som er tiltænkt indhold for voksne, 16xx, men TDC har ingen planer om at tage den i brug.

Samtidig med lukningen for sms-betalinger til dating-tjenester har TDC indført et nyt børneabonnement, hvor der er spærret for muligheden for at benytte indholdstakserede sms'er.

Forældrene skal dermed selv aktivt give tilladelse til, at deres børn kan bruge mobilen til at sende indholdstakserede sms'er. Derudover er abonnementet forudbetalt, så forældrene kan kontrollere hele forbruget.

»Vi må erkende, at der desværre har været uheldige eksempler på, at børn har kunnet få adgang til materiale af erotisk karakter via indholdstakserede sms'er. Det vil vi gerne være med til at rette op på. Det betyder naturligvis også, at vi selv skal være bedre til at overvåge de tjenesteudbydere, som vi har indgået aftaler med,« siger Anders B. Christjansen, vicedirektør i TDC Mobil.

Teleselskabet vil i denne uge foreslå brancheforeningen Telekommunikations-industrien, TI, at overvågningen af markedet for indholdstakserede sms'er intensiveres, så det ikke kun er teleoperatørerne, men også en tredjepart, der forestår overvågningen.

TDCs pludselige lancering af et børneabonnement og løftede pegefingre til branchen kan også hænge sammen med, at DRs forbrugerprogram Kontant i aften sætter fokus på netop TDCs enormt lukrative indtægter på netop indholdstakserede tjenester.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere