For at sikre sig mod pirat-videoer, har Microsoft besluttet sig for midlertidigt at lukke sin udfordrer til YouTube, Soapbox.
Video-delingssitet Soapbox lukker, så Microsoft bedre kan sikre sig mod ulovligt materiale på siderne, hvilket ville være pinligt, da Microsoft netop indgået en aftale med AOL og Yahoo om til sommer at lave et nyt video-site, der skal vise materiale fra tv-stationerne Fox og NBC.
Udsigten til at udvikle et sådant site, mens der samtidig ville dukke ulovlige programmer fra de samme selskaber op på Microsofts sider, udgjorde tydeligvis en situation, firmaet foretrak at undgå.
Der vil ikke blive accepteret nye medlemmer af Soapbox, men folk, der allerede har tilmeldt sig sitet, vil fortsat kunne bruge det, oplyser Adam Sohn, en leder i Microsofts online-service gruppe.