Terrorfrygt giver dansk sikkerhedsfirma succes

Det danske it-sikkerhedsfirma Security Point udfordrer de førende sikkerhedsfirmaer med en ny intelligent firewall.

Frygten for terror har øget virksomhedernes fokus på it-sikkerheden. Det mærker Vejle-firmaet Security Point, der laver produkter til at scanne virksomhedernes systemer for sårbarheder. Med en ny intelligent firewall kaldet SP Prevention vil Security Point nu tage kampen op mod de største producenter af sikkerhedsprodukter.

»Flere virksomheder begynder at vægte sikkerheden højere, og mange af dem værger sig - trods kryptering - ved online-løsninger, hvor virksomhedens følsomme data sendes frem og tilbage over internettet. Det har givet vores stand-alone scanner-system stor succes. Samtidig er der kommet efterspørgsel på en sikkerhedsløsning, der henvender sig bredere, og er mere simpel at installere og vedligeholde«, siger Security Points stifter, Victor Christiansen, til ComOn.

Security Point har specialiseret sig i at registrere sårbarheder i hardware, software, netværk m.v., og har samlet verdens største database med it-sårbarheder. Denne database, der opdateres fire gange i døgnet og danner grundlaget for firmaets sikkerhedsløsninger, finder hullerne i brugernes it-systemer og fortæller, hvordan hullerne lukkes.

Den nye firewall har været under udvikling i flere år, og adskiller sig fra lignende produkter ved den bagvedliggende database og ved at benytte en større grad af kryptering, end hvad amerikanske virksomheder kan tilbyde.

»De amerikanske producenter må ikke benytte den højeste grad af kryptering i de sikkerhedsprodukter, de eksporterer. Med base i Danmark er vi ikke underlagt de restriktioner, så vores produkt er beskyttet af den højeste grad af kryptering, der er tilgængelig for tiden«, fortæller Victor Christiansen.

SP Prevention-firewall'en skal ikke konfigureres, men monteres som en selvstændig enhed på virksomhedens interne netværk eller foran en eksisterende firewall. Produktet lanceres som prototype på næste uges Cebit-messe i Hannover og forventes at være klar til salg i juli måned.

Security Point blev startet i 1998 af den dengang 16-årige Victor Christiansen og har i dag syv ansatte i Danmark, USA og Tyskland. Ved at holde sig til få, specialiserede produkter har firmaet fundet en niche og opbygget et net af partnere over hele verden med kunder i Schweiz, Tyskland, Irland, Saudi Arabien, USA og Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere