Zeptos største distributøraftale nogensinde

Lasse Frost øger Zeptos fokus på salg og satser på Rosenmeier til at nå ud til forhandlerkanalen.

Zeptos administrerende direktør Lasse Frost bejler nu til it-salgskanalen i et forsøg på at sælge Zeptos produkter. I første omgang skal Rosenmeier Electronics distribuere en række udvalgte bærbare og siden skal samarbejdet udvides til at omfatte flere modeller og også fladskærme.

»Det er vores største distributøraftale nogensinde og en helt unik mulighed for at nå ud til 4.000 forhandlere. Begge parter har stor tiltro til, at vi vil komme ind hos forhandlerne med vores bærbare computere og fladskærme. Der er ingen tvivl om, at det her er et samarbejde, der har et stort potentiale til at blive udvidet,« siger Lasse Frost.

Rosenmeier Electronics skal foruden distributionen også producere bærbare computere for Zepto. Og det betyder, at et antal medarbejdere er blevet stillet overfor valget om at enten flytte med jobbet til Nørresundby eller at tage imod en fyreseddel. Zeptos direktør vil ikke oplyse, hvor mange medarbejdere det drejer sig om.

»Vi beholder de hardcore-ingeniører, der ved hvordan man bygger og tester. Og så vil vi være meget fokuseret på salg og design,« siger Lasse Frost.

Lasse Frost åbner også mulighed for at samarbejdet med Rosenmeier Eletronics på sigt kan omfatte helt nye produkter som stationære computere, hjemmeservere og mediecentre.

Han lover, at distributionsaftalen ikke vil skabe konflikt med forhandlerne. Samtidig med aftalen holder Zepto nemlig fast i sit direkte salg til både private og erhvervskunder sideløbende med Rosenmeier-aftalen.

»Vi vil aldrig underbyde en forhandler. Det er vigtigt, at vi ikke skaber konflikt med forhandlerne, og det har vi historisk kunne håndtere,« siger Lasse Frost, der også lokker med en gulerod til forhandlere, der vil sælge Zeptos varer.

Foruden at give forhandlerne en plads i markedet, vil Zepto også præsentere forhandlerne for interesserede erhvervskunder, der vil købe bærbare computere sammen med andre it-produkter.

»Når vi er en nicheproducent, kan vi ikke tilbyde en samlet løsning, og så henviser vi til en forhandler,« siger Zepto-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere