95 procent af unge briter er pirater

Offline-kopiering er et større problem end internet-fildeling, siger British Music Rights. Interesseorganisationen har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 95 procent af de unge briter overtræder ophavsretten ved at kopiere musik.

Musikindustrien har brugt mange ressourcer i forsøget på at dæmme op for den fildeling, der foregår via internettet. Nu påstår interesseorganisationen British Music Rights (BMR) imidlertid, at offline-kopieringen af musik er et større problem, end de brud på ophavsretten, der foregår online. I hvert fald når det drejer sig om Storbritanniens unge i alderen 18-24 år.

University of Hertfordshire har på vegne af BMR foretaget en undersøgelse blandt 1.158 unge briter. Tallene viser, at 95 procent af de adspurgte har været involveret i en eller anden form for ulovlig fildeling.

Ifølge The Guardian viser undersøgelsen rent faktisk, at offline-kopiering er mere udbredt end internet-fildeling. Således kopierer to tredjedele af de adspurgte mindst fem cd'er fra deres venner om måneden. 58 procent indrømmer, at de kopierer musik fra vennernes harddisk.

BMR hævder, at undersøgelsen er den første akademiske af slagsen, og at resultatet skal hjælpe musikindustrien til at forstå forbrugernes handlingerne.

»Når man har været i branchen i 30 år, så ved man instinktivt, at den slags foregår. Men når man rent faktisk opdager, at 95 procent kopierer musik, så tænker man 'bloody hell',« siger BMR-chef Feargal Sharkey til The Guardian.

Han mener, at en kombination af mentalitetsændring blandt de unge og nye måder at tilbyde musik på, kan ændre pirat-tendensen.

»I sidste ende bliver det nødt til at blive bedre... Musikere og sangskrivere bliver nødt til at tjene penge nok på deres arbejde, ellers holder de op,« udtaler Feargal Sharkey til The Guardian.

Ifølge BMR's undersøgelse er næsten halvdelen af musikken på de unge briters mp3-afspillere ulovligt kopieret. I gennemsnit indeholder disse afspillere musik for en værdi af 750 pund - knap 7.100 danske kroner - som der ikke har betalt for.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere