IBM-nedbrud skyldes menneskelig fejl

En fejl-konfiguration af et netvæk. Sådan lyder den korte forklaring på IBMs store nedbrud i sidste uge. Selvom nedbruddet dermed skyldes en menneskelig fejl, tør direktøren for IBM Danmark godt love, at det aldrig sker igen.

I går afleverede IBM en forklaring til de mange kunder, der var berørte af sidste uges store nedbrud. Forklaringen lyder i korte træk, at fejlen skyldtes en fejlkonfigurering af et VLAN (Virtual Local Area Network). Det havde den konsekvens, at netværkstrafikken begyndte at gå i selvsving og dermed lagde de centrale netværkskomponenter ned.

Politikens it-direktør Per Palmkvist Knudsen, er en af de it-chefer i store danske virksomheder, der måtte se dele af deres it-infrastruktur sat ud af drift som følge af IBM-nedbruddet. Han siger, at det ifølge IBMs forklaring altså var en menneskelig fejl, der lå bag nedbruddet.

»Og menneskelige fejl kan man aldrig helt gardere sig imod. Her var der tale om en lille fejl, som bombardere resten af netværket, så de enkelte dele gik ned en efter en,« fortæller han.

Meldingen om det fejlkonfigurerede netværk bekræftes fra andre af IBMs kunder, der har modtaget rapporten fra IBM i går.

ComON har bedt IBM Danmark om en kommentar til oplysningen om, at en menneskelig fejl stod bag nedbruddet, men ved redaktionens slutning havde IBMs pressechef endnu ikke vent tilbage som lovet.

I dagens udgave af Børsen er IBMs danske direktør Lars Mikkelgaard-Jensen citeret for at love, at nedbruddet ikke kommer til at ske igen.

»Det var en switch, der begyndte at sende voldsom trafik ind i vores netværk. Vi har fundet fejlen og rettet fejlen, så det sker ikke igen,« siger Lars Mikkelgaard-Jensen ifølge Børsen.

Ifølge ComONs oplysninger var nedbruddet koncentreret omkring IBMs driftscenter i Brøndby, som i al væsentlighed er det tidligere DM Data. Dette center var genstand for stor opmærksomhed for fem år siden, da Danske Bank var offer for et ugelangt nedbrud i driftscentret, der lammede store dele af banken.

En tidligere ledende medarbejder i DM Data fortæller i dag, at IBM efter nedbruddet i Danske Bank havde en stort internationalt team af eksperter til at gennemgå DM Datas driftscenter. Teamets anbefalinger førte til nyinvesteringer i ekstra dublering af diske m.v. til i alt omkring 100 millioner kroner, samt en omlægning af centret, der skulle sikre, at der ikke i fremtiden kunne ske fejl.

Det manglende dublering af driftscentrets centrale netværk - det såkaldte backbone, som ComON tidligere skrev om, blev dengang ikke omtalt af IBMs eksperter, fortæller den nu forhenværende DM data medarbejder, som ikke ønsker at stå frem med navns nævnelse.

DM Data, der var ejet af AP Møller, Danske Bank og WM Data i fællesskab, blev overtaget af IBM i december 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere