Intel fører i priskrigen med AMD

Selv om både Intel og AMD har sænket priserne i den interne processorkrig, så har Intel vundet markedsandele tilbage, mens AMD har haft et skidt første kvartal.

Et skidt kvartal fra AMD betyder, at Intel har indtaget førerpositionen og erobret markedsandele tilbage i den hårde priskrig mellem de to chipproducenter.

Det kom frem, efter den amerikanske investeringsbank JP Morgan offentliggjorde en rapport om markedsandele indsamlet af Mercury Research.

Tallene viser, at Intels andel er steget til 80,5 procent fra 74,4 i sidste kvartal, mens AMD er faldet til 18,7 procent fra højdepunktet på 25,7 procent i sidste kvartal.

Dean McCarron fra Mercury Research bemærkede dog, at tallene ser værre ud end sædvanligt, fordi AMD var nødsaget til at skille sig af med en del chips i sidste kvartal. Det har efterladt en del chips, som kunderne ellers ville være nødt til at købe direkte fra AMD, og som derfor giver et lidt misvisende billede. McCarron vurderer, at AMDs markedsandel stadig ville være faldet, hvis dette ikke var sket, men i så fald måske med kun to procentpoint.

Om det så er en trøst for AMD, er dog tvivlsomt, da selskabet melder om et tab på 611 millioner dollar (omkring 3,3 milliarder kroner). Siden 2003 har AMD taget store skridt på basis af deres Opteron og Athlon 64 processorer, men Intel er blevet sværere at konkurrere med, efter de bragte deres Core 2 Duo processorer på banen.

AMD tabte ifølge rapporten fra Mercury Research andele på stort set alle de målte områder. Ifølge JP Morgan tabte AMD otte procentpoint på desktop-området, syv på server-området, og fire på notebooks.

Selve markedet er dog også gået lidt tilbage fra fjerde kvartal 2006 til første kvartal 2007, bemærkede McCarron. Det skyldes tilsyneladende, at server- og pc-salget er faldet i forhold til de sidste par år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere