Der byttes piratkopieret musik som aldrig før

På trods af musikindustriens korstog mod filbyttetjenester som Napster er der flere mennesker, der handler og bytter mere piratkopieret musik, end det nogensinde har været tilfældet, mens Napster levede.

Musikindustrien fik med retssystemets hjælp lukket for Napsters gratis tjeneste, men nye undersøgelser indikerer, at musikudvekslingen fortsætter med at vokse. En ny generation af fildelingstjenester har rejst sig fra Napsters aske.


"Det er ligesom at jage muldvarpe: Man dræber en af dem og straks skyder der nye op", siger Rob Batchelder fra analysevirksomheden Gartner Dataquest.


De nøjagtige tal kendes ikke, men analytikerne antager at 15 millioner mennesker har udvekslet musik online i løbet af sommeren og at der er udvekslet 3 milliarder ulovlige musikkopier i august alene. Hvis tallene passer, er der kommet flere musikbyttere til efter at Napster's tjeneste er stoppet. Da Napster var på sit højeste havde tjenesten 13 millioner brugere.


Efter Napster er der så oven i købet sket det, at bytteriet ikke længere er forbeholdt musik. Napsters software kunne kun bruges til at udveksle musik med, men efterfølgerne kan bruges til at udveksle alt muligt. Enhver med en internetforbindelse og en del tålmodighed kan downloade piratkopier af film inklusiv præmierefilm som f.eks. "American Pie 2". De kan bytte digitale kopier af bøger af populære forfattere som f.eks. Stephen King og de kan selvfølgelig få fat i nok porno til at få tilfredsstillet enhver lyst.


De hurtigst voksende af disse nye fildelingstjenester er MusicCity's Morpheus and KaZaA, som har tiltrukket 3 millioner brugere siden juni, hvor Napster begyndte at introducere forskellige filtersystemer for at tilfredsstille musikbranchen. Ifølge Jupiter Media Metrix, der måler internetaktivitet, havde disse tjenester så få besøgende før juni, at de slet ikke var med i analysefirmaets målinger.


Andre fildelingstjenester som Aimster, AudioGalaxy, iMesh og BearShare vokser også om end langsommere. Disse tjenester har omkring en million brugere hver, viser data samlet af Nielsen//NetRatings. "Ikke alene ar disse tjenester mindre centraliserede og sværere at retsforfølge, men hvor Napster kun var en MP3-applikation, er forbrugerne nu blevet introduceret til en vidunderlig verden af porno og film i piratkopier", siger Aram Sinnreich fra analysefirmaet Jupiter Media Metrix.


Spørgsmålet er hvad har musikindustrien tænkt sig at gøre ved det? De vil selv søsætte musiktjenester, hvor downloads skal koste penge. MusicNet og pressplay skulle have gået i luften i denne måned, men de er blevet forsinket, fordi musikindustrien ikke kan blive indbyrdes enige om licensordningerne. En online musiktjeneste har nemlig ikke meget fremtid, hvis den er bundet til musik fra et enkelt selskab. Derfor er musikindustrien nødt til at finde ud af, hvordan brugerne kan få adgang til det totale udbud via en enkelt tjeneste.


Mens græsset gror dør horsemor. Musikindustrien er ved at miste grebet om download af musik og overlade hele showet til et gråt marked.


Hvis musikindustrien skal komme ud af kampen om online musik som sejrherre, kræver det ifølge Jupiter Media Metrix, at de er istand til at lave en musiktjeneste med de rigtige (billige) priser, der er let at bruge og kan tilbyde brugerne mere end undergrundstjenesterne. Hvis de ikke gør det vil de drive brugerne over til de grå tjenester.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Hewlett-Packard ApS
    Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    BI Excellence Day 2025

    Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

    30. april 2025 | Læs mere


    Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

    Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

    05. maj 2025 | Læs mere


    Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

    Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

    06. maj 2025 | Læs mere