Artikel top billede

Har truede aviser en fremtid på mobilen?

Danske Issuu.com bringer stort layout til små skærme. Først på Android...måske venter en tablet-version ude i fremtiden.

Avis- og magasinbranchen er meget afhængige af, at der findes en ordentlig erstatning til papir på transportable computerskærme.
Mange gætter på, at en tablet fra Apple eller andre producenter kan afgøre avisernes fremtid. Men mens vi venter, så har danske Issuu måske en redningskrans til forlagene.

Issuu tilbyder i forvejen en rost platform til digitale magasiner på pc'en. Nu er Issuu klar med teknologien EasyRead, der bringer de flotte magasiner ud på mobiltelefoner. Først til Android-mobiler. Næste år til iPhone.

Hvis Issuu får vind i sejlene med det mobile, så kan det give magasin-udgivere og forlag en ny mulighed at tjene penge på nettet. Verden over søger indholdsleverandører i øjeblikket efter alternativer til de nuværende netaviser.

Der findes mange andre lignende applikationer. For eksempel Stanza, ReadItLater og Instapaper. Men ingen kan gøre det, som Isuu kan, siger det danske firma:

”De andre tjenester, du nævner, går udelukkende ud på at få tekst til at se godt ud på små skærme. Det er ikke så svært. Men når man ser på nogle af de eksisterende løsning til det lidt tungere grafik, så fungerer det ikke. Det er tit noget med, at programmerne viser et tumbnail, som man bare kan zoom ind på, og det bliver man altså lidt træt af i længden. Vores fokus er at  bringe såkaldt rich publications ud på de små skærme,” forklarer medstifter Martin Ferro-Thomsen.

I Issuus EasyRead skal det velkendte magasin-look fra de fysiske udgaver bevares. Men i stedet for at zoome ud og ind, så har EasyRead en mulighed for at detektere teksten og adskille den fra layoutet. Man kan pege på teksten på touchtelefonerne og det laves automatisk til en læsbar tekst. Når man er færdig med at læse, springer man tilbage til grafisk overblik.

Itablet
Tidligere på året bad Issuu sine brugere at stemme om, hvilke platforme Issuu burde udvikle sin teknologi til. Valgmulighederne var blandt andet Android – men også Apples forventede iTablet. Men firmaet afviser, at der skulle være et officielt samarbejde mellem Issuu og Apple.

”Det er der ikke. Men jeg vil vildt gerne have en tablet. Kindle og alle de andre e-readers er jo fede, men når det kommer til magasiner, så dur de ikke. Der skal vi have farverne med,” siger Martin Ferro-Thomsen, der håber at se Issuu på den kommende Crunchpad/JooJoo.

Firmaet understreger, at EasyRead fortsat er i sin indledende fase. Den skal videreudvikles og forfines, men Issuu ville gerne præsentere første udgave under COP15-forhandlingerne i København.

Det danske magasin-website, issuu.com, blev tidligere på året kåret til et af verdens 50 bedste websites af Time.

se mere på http://www.issuu.com/mobile" href="http://www.issuu.com/mobile">www.issuu.com/mobile.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis