Fredag annoncerede Mozilla Firefox version 1.0.3. I dag oplyser de danske oversættere af Mozilla, at den danske version af browseren er klar.
Den ny version lukker for en række sårbarheder, blandt andet i forbindelse med Firefox' håndtering af JavaScripts. Desuden er der også rettet en fejl, der gjorde, at browseren crashede, hvis brugeren forsøgte at trække et billede fra et browser-vindue til et andet.
Firefox er ifølge SpreadFirefox.com blevet downloadet knapt 47 millioner gange siden lanceringen af Firefox 1.0 tilbage i november sidste år. Ifølge analysefirmaet Nielsen/NetRatings var 2,6 millioner brugere inde på Mozillas hjemmeside og hente Firefox alene i marts, mod 2,2 millioner i februar og 1,1 million i januar.