Uheldig medarbejder sletter Silkeborg Kommunes intranet

En glemsom sjæl i it-afdeligen var skyld i, at hele intranettet til 7.500 medarbejdere i Silkeborg Kommune forsvandt sporløst og ikke kan findes igen.

Weekendens omlægning af servere og udskiftning af et SAN i Silkeborg Kommunes it-afdeling fik flere og meget anderledes konsekvenser, end kommunens medarbejderne umiddelbart havde kalkuleret med.

Mandag morgen måtte de konstatere, at hele det kommunale intranet var væk - pist borte og uden back-up.

Det er computerworld.dk, der kan fortælle historien om det forsvundne jyske intranet.

Til sitet siger kommunes chef for økonomi- og it-staben Lisbeth Hansen: "Vi er meget kede af uheldet, og vi beklager dybt."

Hun kan videre oplyse, at der er ført "mange og lange" samtaler med medarbejderne omkring backup-proceduren i Silkeborg Kommune.

Kommunen må indtil videre klare sig uden intranet. Et nyt skrabeintranet ventes dog at være klar i løbet af nogle uger.

Lisbeth Hansen fortæller ifølge computerworld.dk, at størstedelen af de tabte data drejer sig om vejledninger til kommunens økonomisystem, politikker og generel information, der ligger spredt for alle vinde på de kommunale kontorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere