Et godt regnskab er ikke altid lig med succes på børsen. Det må it-selskabet Maconomy indse, efter at selskabet lige har fremlagt et regnskab, hvor underskuddet er halveret.
Maconomys chef Hugo Dorph indrømmer overfor Berlingske Tidende, at investorernes tiltro til det ombruste selskab kan ligge på et meget lille sted.
»Men jeg skal ikke styre virksomheden efter dagskursen, for så ville jeg blive vanvittig,« siger Hugo Dorph til avisen.