Joost høster store annoncører

Joost skal tjene penge på at reklamere for store firmaer som Hewlett-Packard, Intel, Motorola, Nestlé og General Motors.

Online tv-leverandøren Joost har udvidet forretningen på indtægtssiden med omkring 30 nye annoncører, herunder en række store selskaber som HP og Nestlé.

Mens Joost allerede har aftaler om at vise materiale fra blandt andre Viacom og National Geographic på plads, er der nu også ved at komme aftaler på plads omkring reklamer, der skal finansiere forretningen.

30 selskaber har indgået tre-måneders kontrakter med Joost. Blandt de første er Purina-afdelingen af Nestlé, Hewlett-Packard, Intel, Motorola, Opel og Vauxhall afdelingerne under General Motors, Taco Bell, Lions Gate Entertainment og den amerikanske hær.

Nick Loria, vice-præsident for Joosts globale annoncering, afviste at sige, hvor meget deres annoncører betalte ifølge aftalen. Men netavisen International Herald Tribue vurderer, at det koster 50.000 dollar (cirka 275.000 kroner) at reklamere i USA og det dobbelte, omkring 550.000 kroner, at købe global reklameplads på Joost.

Joost vil ifølge Loria vise maksimalt tre minutters reklame per times udsendelse, men vil justere længden på baggrund af feedback fra brugerne.

Som de øvrige annoncører nævner netavisen clickz.com foruden Procter & Gamble, Nike og Visa også Electronic Arts, Kraft og Microsoft i USA og IBM, L'Oréal Paris og Nokia N-series i Europa. Samtidig skal Coca-Cola og Intel have indgået globale aftaler. Netavisen digi.no nævner Microsoft, Sony, United Airlines og Unilever blandt annoncørerne.

Joost er baseret på peer-to-peer teknologi og udviklet af svenske Niklas Zennström og danske Janus Friis, der også stod bag både KaZaa og Skype.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere