Cebit: Flere arvtagere til dvd'en

På Cebit står slaget mellem Blu-ray og HD DVD. De første afspillere kommer om kort tid.

Hvilken teknologi skal afløse dvd'en - Blu-ray eller HD-DVD? Heller ikke på computermessen Cebit i Hannover er der faldet en afgørelse i kampen mellem de to formater, men begge lejre har annonceret nye produkter og forsøgt at stjæle showet fra den anden part.

Begge teknologier er klar til de nye tv-signaler med høj billedopløsning (HDTV) og der er plads til flere data - 15 GB på en HD-DVD og 25 GB på Blu-ray - mens en almindelig dvd kun kan rumme 4,7 GB. Dermed kunne Blu-ray ligne en vinder, men HD-DVD er billigere og støttes af DVD Forum.

Kampen om fremtidens dvd-format kan også ses som et opgør mellem Sony og Toshiba. På Cebit kunne Toshiba allerede vise sin første notebook med HD-DVD-drev og højt opløsende skærm, Qosmio G30-145, der kommer på markedet om få uger. Microsoft og Intel har også erklæret deres støtte til HD-DVD.

Hos den anden lejr kunne Philips annoncere sin første Blu-ray-recorder på Cebit, men den kan først købes fra årets anden halvdel. Sony, TDK og Fuji er på vej med de første blanke Blu-ray-medier, som muligvis allerede sendes på gaden i denne måned.

Spørgsmålet er så, hvad Blu-ray-skiverne skal bruges til, så længe der ikke er brændere og afspillere på markedet.

Det anslås at den første Blu-ray-afspiller fra Samsung vil koste helt op til 5-6.000 kroner. Prisen for HD-DVD afspillere vil sandsynligvis være omkring halvdelen af dette.

Men når først der er et bredt udvalg af modeller på markedet vil priserne sikkert falde betydeligt.

Filmselskaber som Paramount og Universal Pictures har annonceret at de vil understøtte begge formater. Filmserier som »Ringenes Herre« og »Harry Potter« bliver blandt de første udgivelser på de nye medier.

I forbindelse med Cebit forlyder det, at HD-DVD-film med stor sandsynlighed bliver forsynet med regionskoder ligesom dagens dvd-film. Det betyder, at man ikke kan importere film fra USA eller Japan og spille dem i Europa - ihvertfald ikke uden et teknisk indgreb.

Det kan gøre det sværere for de nye formater at slå igennem, især i starten, hvor udvalget af film i forvejen er meget begrænset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere