Artikel top billede

Google forsøgte at købe Twitter

Google har angiveligt tilbudt at købe Twitter for mellem 2,5 og 4 milliarder dollar.

Hvis man skal tro den amerikanske nyhedstjeneste Business Insider, så har Google tidligere i år tilbudt at købe Twitter for et sted mellem 2,5 og 4 milliarder dollar. Der skulle angiveligt ikke være tale om et formelt købstilbud, men et uformelt forslag – som Twitter betegner som en ”fornærmelse”. Det fortæller en anonym kilde tæt på forhandlingerne.

En anden kilde, en aktionær hos Twitter, fortæller at man har afvist et andet tilbud på fire milliarder dollar for tre måneder siden. Kilden kan ikke fortælle, hvem den potentielle køber var, men der spekuleres på at det kan være Microsoft.

Både Google og Microsoft kan være interesseret i at købe Twitter for at forhindre den respektive modpart i at gøre det samme.

Det kan betyde at de to selskaber vil fremsætte nye, højere tilbud for at snuppe Twitter for næsen af konkurrenten.

Men meldingen om at Twitter ser de fire milliarder dollar som en ”fornærmelse” indikerer, at der skal langt flere penge på bordet hvis det sociale netværk skal skifte ejer. Det menes at Twitter har omkring 175 millioner brugere. Facebook har til sammenligning mere end 500 millioner brugere og firmaets værdi anslås til mere end 35 mia. dollar.

Faktisk forsøgte Facebook at købe Twitter tilbage i 2008 for en halv milliard dollar, men blev afvist.

Google bekræfter overfor nyhedsbureauet Bloomberg at man planlægger flere store opkøb i stil med Youtube og Doubleclick, der kostede Google henholdsvis 1,6 og 3,2 mia. dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere