MacExpo i London

Apple har for længst meldt deres deltagelse i MacExpo i London, og det ser nu ud til, at messen vil blive en større succes end først antaget.

Apple selv vil lancere iPod’en på messen, men også firmaer som Epson, Hermstedt, IBM, LaCie, Alta Technology og Formac vil ifølge engelske Macworld lancere nye produkter, således at vi alt i alt kan forvente intet mindre end 70 nyheder.


LaCie vil lancere det første drev med mulighed for at kombinere DVD-RW, DVD-R og CDRW – det såkladte FireWire DVDRW-drev. Derudover vil vi også se deres nye Photon 18Blue flat-panel skærm samt deres 2. generations FireWire PocketDrive harddiske (tidligere anmeldt i månedsmagasinet mediamac). Vi håber på, at disse nye diske vil implementere den nye FireWire bridge, så hastigheden stiger fra de nuværende ca. 13MB/sec til op i nærheden af de 36MB/sec som de stationære modeller i dag kører.


IBM vil vise os den endelige version af deres talegenkendelsessoftware til Mac OS X, som vi første gang skrev om i forbindelse med den demonstration vi fik på MacWorld i New York i sommers.


Hermstedt kommer med nye versioner af deres LeoShare og Webshuttle programmer.


Epson vil vise de nye Colour Proof modeller: Colour Proofer 10000, 10000CF og 5500.


Alta Technology, der distribuerer Griffin Technology’s produkter, vil fremvise tre nye produkter: ”The PowerWave USB Audio Adaptor”, ”The PowerMate Universal Audio Controller” og ”The vSync Video Adaptor”. The PowerMate Universal Audio Controller så vi allerede demonstreret i en betaudgave i sommers i New York. Der er tale om et lille stykke hardware du kobler til din Mac via USB. På Macworld i USA havde enheden form som en volume-knap – blot var det en multifunktionsknap, der både kunne spole i dine musiknumre, skrue op og ned for lyden, scrolle osv... Et spændende lille stykke værktøj (legetøj).


Og så vil Apple også få seriøs konkurrence af Formac, der vil lancere deres nye Gallery 1740, en fladskærm der ikke bare kan måle sig med Apples fladskærme rent designmæssigt, men rent faktisk overgår den på de tekniske specifikationer.


MacExpo finder sted den 22-24. november i Business Design Centre i Islington, England. Du kan tilmelde dig på nedenstående link.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere