Ip-teleselskab undrer sig over TDC

TDC vurderer at det vil koste op mod 32 mio. kr. at udvikle en løsning til ip-telefoni over HDSL. Forkert, siger ip-teleselskabet Tellio. Løsningen findes allerede.

Ifølge TDC's beregninger vil det koste 1,3 milliarder kroner hvis hele Danmark skal dækkes med ADSL eller 32 mio. kr., hvis de sidste par procent af husstandene forsynes med en alternativ teknologi, HDSL. De 32 mio. kr. skal bruges til at udvikle en ny løsning til ip-telefoni, fordi den samme telefonlinie ikke både kan bruges til HDSL og almindelig telefoni.

Men ip-teleselskabet Tellio undrer sig over denne udmelding. Selskaber som Tellio tilbyder allerede ip-telefoni der kan bruges over alle typer bredbånd - hvad enten det er ADSL eller HDSL. Derfor er det ikke nødvendigt at udvikle en ny løsning.

»Som udgangspunkt er IP-telefoni i sin natur komplet uafhængig af den teknologi som bærer IP-pakkene. Såfremt en IP-forbindelse med tilstrækkelig kapacitet, rimelig forsinkelse og acceptabelt pakketab er tilstede vil også IP-telefoni, gjort på den korrekte måde, fungere,« siger Rune Strømmen, adm. direktør i Tellio, til ComON.

Faktisk er HDSL bedre egnet til ip-telefoni end ADSL, fordi forbindelsen er symmetrisk, altså lige hurtig begge veje.

Rune Strømmen erkender dog, at de eksisterende ADSL-bokse med ip-telefoni-adapter som nogle udbydere leverer ikke kan bruges med HDSL.

»Som bekendt tilbyder TDC, Cybercity og andre bredbånds-udbydere IP-telefoni kun til egne bredbåndskunder. Det gør de fordi de tekniske udfordringer da er noget lavere - de skal kun forholde sig til eget net og egne bokse og kan derfor indstille det hele sådan at det spiller sammen,« siger Rune Strømmen.

Han fortæller at Tellios ip-telefoni fungerer over alle typer af bredbånd, lige fra fiber til trådløse forbindelser.

»Vores teknologi er lavet netop for at kunne håndtere alle typer bredbåndsnet og alle typer lokalnet. Det vil derfor være helt problemfrit for TDCs HDSL kunder at benytte IP-telefoni fra Tellio. Vi vil anbefale TDC at spørge sine kunder hvad de foretrækker - fortsætte som i dag uden bredbånd eller få HDSL fra TDC og bredbåndstelefoni fra Tellio,« siger Rune Strømmen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere