Bombe under e-handel vedtaget

EU-direktiv med nye regler for returret baner vej for svindel i massevis.

EU Parlamentet vedtog i går det direktiv, der har modtaget voldsom kritik fra dansk side, på grund af regler om returret. Regler, der ifølge Dansk Erhverv og FDIH kan gøre det umuligt at drive webshops.

Der er blevet lyttet til den danske kritik, men politikerne har på det centrale punkt ikke ændret holdning. Den kontroversielle sætning står ved magt.

De danske foreninger mener, at det er urimeligt, at forbrugere, der fortryder et køb på internettet, har krav på at få deres penge refunderet, før forhandleren har modtaget den pågældende vare retur. Tilbagebetalingen skal uden undtagelse ske inden 14 dage. Det kan være nok at vise dokumentation - eksempelvis en kvittering fra posthuset eller en fragtmand - for at pakken er afsendt.

Den detalje kan betyde, at butikkerne modtager fup-pakker fra folk, der bevidst forsøger at snyde, eller beskadiget varer, som butikkerne ikke kan sælge videre.
 

"Vi skal beskytte forbrugerene"

ComON har fået fremsendt den fulde aftale fra Christel Schaldemoses kontor i Bruxelles. Den slår fast, at politikerne ikke har lagt vægt på foreningernes kritik.

Der er kun en lille ændring af det oprindelige kritiserede direktiv-forslag i den vedtagne tekst. Den siger, at butikker kan tilbyde at afhente returvaren selv og på den måde få tid til at tjekke forsendelsen, før de tilbagebetaler beløbet. Men det vil i daglig praksis være umuligt for de fleste netbutikker.

FDIH kan i stedet glæde sig over, at EU-parlamentarikerne i sidste øjeblik har ændret en anden regel.

”Det er blevet ændret, så prisen for at returnere en vare under alle omstændigheder skal betales af køberen. Fra tysk side var der forslag om, at butikkerne skulle betale hvis prisen overstiger 40 euro, men det blev ikke vedtaget. Så returomkostningerne er for forbrugerens regning. Butikken er bare forpligtiget til på købstidspunktet at oplyse, hvad eventuelle returomkostninger beløber sig til,” siger Christel Schaldemose (S) til ComON.

Hun har tidligere over for Computerworld.dk givet udtryk for, at hun ikke deler netbutikkernes frygt for, at reglen om den automatiske tilbagebetaling efter 14 dage kommer til at ødelægge nethandlen. Hun har stemt for forslaget sammen med hovedparten af parlamentet (615 for, 16 imod og 21 blanke), med tanke for, at det skal beskytte forbrugerne.
 

14 dages returret

Det pågældende direktiv indeholder mange andre forbedringer for europæiske forbrugere.

For eksempel kræver det klarere information om varens samlede pris og tydeligere produktbeskrivelse. Nu har forbrugerne også 14-dages returret over hele Europa uanset, om de har bestilt en vare over nettet, telefonen eller per postordrer.

En anden ændring er, at en vare skal leveres indenfor 30 dage. Gør den ikke det, kan forbrugeren annullere bestillingen. Når forsendelsen ikke frem, er det butikkens ansvar. Se flere korte forklaringer på, hvad reglerne kommer til at betyde, her, eller se den fulde aftale vedhæftet denne artikel.

Direktivet er først endeligt vedtaget, når det er godkendt i Ministerrådet, hvilket skulle være sikret. Til gengæld får medlemslandene to år til at implementere de nye regler.

”Vi vil aldrig nogensinde opgive retten til, at vores butikker i det mindste får et par dage til at tjekke varen, før de returnerer beløbet. Vi vil selvfølgelig følge loven, men vi skal finde en løsning på det her, og vi vil kæmpe med næb og klør for det,” siger Annette Falberg direktør i FDIH til ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere