Ny MyDoom-variant hærger nettet

En ny variant af internet-ormen MyDoom har inficeret tusindvis af computere og skabt problemer for flere søgemaskiner.

I adskillige timer mandag var det svært eller umuligt at komme i kontakt med Google og flere andre populære søgemaskiner som Altavista, Lycos og Yahoo. Ifølge en meddelelse fra Google skyldes problemet med de lange svartider en ny virus, MyDoom.M, som har spredt sig i det seneste døgn og bombarderet søgemaskinerne med forespørgsler.

MyDoom.M har allerede inficeret titusindvis af computere. MessageLabs oplyser at selskabet har stoppet 23.000 eksemplarer af virussen i de første fem timer alene.

Når MyDoom.M har inficeret en computer, forsøger den at finde e-mail-adresser på det lokale system. Den starter desuden en søgning på Google og andre søgemaskiner for at finde e-mail adresser med samme domæne-endelse (f.eks. mitfirma.dk).

Selvom der ikke er tale om et direkte Denial of Service (DoS) angreb mod Google, er resultatet dog det samme; søgemaskinen bliver oversvømmet med trafik.

Den nye MyDoom-variant bruger en forfalsket afsender-adresse - typisk »mailer-daemon« i modtagerens domæne - og forsøger at snyde modtageren til at tro, at der er tale om en automatisk bounced mail-meddelelse eller en besked fra firmaets it-afdeling.

Mailens tekst kan f.eks. være »We have detected that your e-mail account has been used to send a large amount of unsolicited e-mail messages during this recent week« eller »We suspect that your computer had been compromised by a recent virus and now runs a trojan proxy server«.

Den vedhæftede fil bruger en dobbelt filendelse og kan f.eks. hedde file.html.com eller attachment.doc.scr. MyDoom.M placerer to filer i Windows-mappen, java.exe og service.exe, og installerer desuden en skjult bagdør på systemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere