Danske net-firmaer har fået medvind

Efter hårde år blev 2003 året, hvor mange danske net-virksomheder begyndte at give overskud. Ændret adfærd har været med til at vende billedet i positiv retning.

Det har nærmest været en tradition blandt mange danske net-firmaer at præsentere store million-underskud i deres årsregnskaber. Men ifølge Erhvervsbladet har langt flere internet-baserede virksomheder end tidligere vist pæne overskud i 2003.

Blandt de net-firmaer, der er kommet ud af 2003 med sorte tal på bundlinjen, finder man eksempelvis Groupcare, Flybillet.dk, Euroinvestor.com og Zapera.com, men flere skulle være på vej til at vende deres resultat i positiv retning.

Direktør Morten Kamper fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) udtaler til Erhvervsbladet, at han ser de begyndende overskud i branchen som et tegn på, at internettet for alvor er slået igennem som salgskanal i Danmark.

Professor Niels Bjørn Andersen fra Handelshøjskolen i København fortæller, at virksomhederne nærmest bliver pisket til at give overskud. Han ser det som næsten umuligt at hente risikovillig kapital hos investorer eller banker, så de internet-baserede virksomheder skal som minimum kunne bidrage positivt til pengestrømmen, for at undgå at blive lukket.

Som en af årsagerne til fremgangen peger net-virksomhederne på den store udbredelse af hurtige internetforbindelser hos såvel private som erhvervslivet. Esben Elmøe, der er administrerende direktør i Groupcare, fortæller om en ændret adfærd både hos forbrugerne og virksomhederne.

»Betalingsvilligheden på internet er steget markant i forhold til tidligere. For to et halvt år siden var folk bange for at bruge dankort, og forventede at alle ydelser på internet var gratis. Virksomhederne har samtidig ændret deres fokus fra, at man tidligere skulle vokse hurtigt og gerne i udlandet, til at man skal tjene penge,« siger Esben Elmøe til Erhvervsbladet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere