Venstrebladet blotlægger 1000 mailadresser

Venstrebladet og Kalundborg Folkeblad blotlagde tirsdag 1000 mailadresser på epaper-abonnenter. De to avisers abonnenter er rasende.

Da Venstrebladet og Kalundborg Folkeblad tirsdag sendte mail rundt til 1000 epaper-abonnenter, blev modtagernes mailadresser blotlagt.

»Der er sket en menneskelig fejl, som ikke var tilsigtet. Det er beklageligt, og det er bestemt ikke noget, vi er stolte af,« siger webmaster for Venstrebladet og Kalundborg Folkeblad, Joe Kniesek, til ComON.

Fejlen opstod på grund af et forkert serverscript, da aviserne sendte et spørgeskema til epaper-abonnenterne. Fejlen medførte, at nogle af abonnenterne blev spammet med op mod 100 mails, samtidig med at deres mailadresser blev blotlagt for 100 andre modtagere.

Det der skete var, at mail nummer ét blev sendt ud til den første modtager, at mail nummer to blev sendt ud til de første to modtager med synlige mailadresser, at mail nummer tre blev sendt ud til de første tre modtagere med synlige mailadresser og så videre.

Fordi mailen blev sendt ud i pakker af 100 styk, undgik epaper-abonnenterne at modtage 1000 mails og at få deres mailadresser blotlagt for samtlige modtagere af spørgeskemaet. Men selv om det kunne være gået endnu værre, er modtagerne alligevel harmdirrende.

»Mange af vores abonnenter er rimelig berørte over, at vi eksponerer andre folks mailadresser og navne, og det er vi naturligvis meget kede af,« siger Joe Kniesek og forklarer, at man nu overvejer, om Datatilsynet skal inddrages.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere