Artikel top billede Ikon

Netflix gør det sværere at leje dvd-film

Videogiganten har hamret endnu et søm i dvd'ens ligkiste.

Nogle gange kan ganske få ord skabe en meget stor reaktion. I et ganske kort blogindlæg fortæller produktchef Jamie Odell fra det amerikanske firma Netflix, at man vil fjerne ”Add to DVD Queue” funktionen fra alle streaming-enheder. Det betyder altså at det bliver sværere for kunderne at bestille fysiske medier – og det passer med firmaets strategi om at satse på streaming frem for dvd-film. Men problemet er, at udvalget af streaming-film indtil videre er begrænset.

Nu er Netflix ikke så kendt i Danmark, fordi firmaet kun tilbyder film i Nordamerika (en international ekspansion er dog undervejs), men på det amerikanske filmudlejningsmarked er Netflix en gigant. Selskabet har taget store markedsandele fra Blockbuster i USA, der gik i betalingsstandsning sidste år.

Netflix startede for mere end 10 år siden med et simpelt koncept, hvor kunderne fik sendt dvd-film med posten og blot skulle returnere dem af samme vej. De røde konvulutter med film blev hurtigt firmaets varemærke.

Men denne distributionsmodel koster mange penge for selskabet og derfor har Netflix lanceret sin ”Watch Instantly” tjeneste, hvor film streames direkte over nettet. Netflix lægger da heller ikke skjul på, at streaming er fremtiden for firmaet.

I november kom Netflix med en ny abonnementsmodel, hvor kunderne kan få streamet tv-serier og film til deres computer for 7,99 dollar om måneden. Med dette abonnement er der ikke længere mulighed for at modtage fysiske dvd'er.

Samtidig har Netflix hævet prisen for de kunder, som fortsat ønsker at modtage dvd'er. Det koster nu 10 dollar om måneden for retten til at modtage én dvd af gangen og 56 dollar, hvis man vil modtage op til otte dvd'er af gangen. Netflix har også et abonnement hvor man kun kan modtage to film om måneden – det koster fem dollar.

Nu fjerner Netflix så ”Add to DVD Queue” funktionen fra smartphones, settop-bokse, spilkonsoller og andre enheder, der understøtter streaming U (bortset fra normale computere). Dermed kan man ikke længere bestille dvd-film fra disse enheder. Det er kun muligt ved at gå ind på firmaets hjemmeside med computeren eller en anden enhed der er udstyret med en normal browser.

Begrundelsen er meget vag. Netflix skriver at man ønsker at koncentrere sig om at tilbyde film per streaming og frigøre ressourcer som kan bruges bedre til ”instant” filmoplevelsen.

Kunderne har reageret med et ramaskrig. Der er allerede 2.100 kommentarer på bloggen og mange af dem er stærkt negative overfor beslutningen om at droppe funktionen. Flere klager over, at antallet af streaming-film stadig er meget begrænset i forhold til det udvalg af film, der findes på dvd.

Der er også frygt for, at Netflix vil belaste nettet til bristepunktet med sin videostreaming. ”Will Netflix Destroy the Internet?” spurgte magasinet Slate sidste år.

Men der er næppe tvivl om, at digital distribution er fremtiden – hvad enten der er tale om musik, film eller software. Den seneste udmelding fra Netflix kan dermed ses som endnu et søm i dvd'ens ligkiste. Nogle gange kan få ord gøre en stor forskel.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.