Artikel top billede

Nu vil Google gemme din musik i skyen

Google er snart klar til at levere både musik og film fra skyen.

Det ventes at Google vil lancere en testversion af sin nye digitale musiktjeneste senere i dag på I/O udviklerkonferencen i San Francisco. Her kan brugerne uploade hele deres personlige musiksamling til Googles servere og herefter få adgang til musikken med enhver netopkoblet enhed.

Allerede sidste sommer kom det frem, at Google ville udvikle sin egen musiktjeneste. Det skulle være en cloud-baseret tjeneste, hvor den købte musik bliver lagret online og streamet direkte til enheder over nettet.

I mellemtiden har Amazon overhalet Google med sin Cloud Drive tjeneste til digital musik.

Her kan man også uploade sine digitale musikfiler – enten i AAC eller MP3 format – til Amazons servere og herefter afspille dem på enhver computer eller Android-enhed. Der er 5 GB gratis plads til alle brugere, og hvis det ikke er nok, kan man købe sig til ekstra plads.

På Cloud Drive kan man også uploade billeder, video og andre filer. Apple vil angiveligt også udvide sin MobileMe tjeneste med lagring og streaming af musik.

Nu er det så Google, der er klar med en testversion af sin musiktjeneste. I første omgang skal man have en særlig invitation for at få adgang til tjenesten. Google har valgt at prioritere deltagerne på I/O konferencen og ejere af Motorolas Xoom-tablet, som er den første enhed med Android 3.0.

Senere kan almindelige brugere også bede om at få en invitation på music.google.com.

For at få adgang til tjenesten kræves en browser med Flash – det fungerer altså ikke med iOS-enheder – eller en Android-enhed. På Android skulle det også være muligt at få adgang til musikken offline. Indtil videre er der kun adgang til tjenesten i USA.

Den store udfordring for Google, Amazon og de andre udbydere af cloud-musik er licenserne. Amazon har lanceret sin cloud-tjeneste uden at indgå nye licensaftaler med musikudgiverne. Det samme har Google. De har begge forsøgt at undgå at komme på kollisionskurs med pladebranchen.

Brugeren skal uploade en kopi af sangen til Googles og Amazons servere, hvorefter de så streamer den samme kopi af sangen tilbage til brugeren – der bliver altså ikke fremstillet yderligere kopier, og dermed skulle der ikke være tale om piratkopiering.

Men det er stadig usikkert, om musikindustrien vil acceptere dette eller trække Google og Amazon i retten.

Samtidig har Google annonceret at man nu kan tilbyde mere end 3.000 film til udlejning på YouTube – men igen kun i USA. Google har indgået aftaler med flere af de store filmselskaber som Time Warner, Warner Bros, Sony Pictures og Universal.

YouTube-brugerne skal betale mellem 99 cent og 3,99 dollar for at leje filmene, der så kan streames i en periode på 30 dage. Det bliver set som et angreb på Netflix og Hulu i USA.

Blandt filmene er både nye titler som ”The King's Speech” og ”Despicable Me” og gamle klassikere som ”Taxi Driver” og ”Scarface”.

Google vil ikke fortælle hvornår man er klar til at tilbyde filmudlejningen i andre lande end USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere