TDC-abonnementer kan blive dyrere. Det forudser Jyllands-Posten som en konsekvens af, at TDCs gæld er på rekordkurs efter kapitalfondenes overtagelse.
Nordic Telephone Company har nemlig via lån i televirksomheden betalt TDCs tidligere ejere. Dermed står de nye ejere af TDC tilbage med en gæld på 76,4 milliarder. Det giver en kolosal belastning på TDCs økonomi. Alene renteudgifterne vil årligt ligge på omkring 4 milliarder.
I værste fald kan salget(af TDC, red.) ende med prisstigninger til kunderne og fyresedler til medarbejderne. Det skriver Jyllands-Posten.
Fondene betegner selv situationen som "alvorlig".