Vista kan ikke klare mere end fire kerner

Microsoft har nu bekræftet at Windows har problemer med at håndtere processorer med mange kerner. Det aktuelle Windows Vista kan ikke klare mere end fire kerner.

Den næste version af Windows skal være »fundamentalt anderledes« for at kunne udnytte processorer med mange kerner. Det fortalte Microsofts tekniske strategidirektør, Ty Carlson, under en paneldiskussion til Future in Review konferencen i denne uge ifølge den amerikanske nyhedstjeneste CNET. Det er første gang, Microsoft har indrømmet at Windows har problemer med at håndtere flerkerne-processorer.

»Du vil have 8, 16, 64 og endnu flere processorer (kerner) i din klient-computer,« sagde Ty Carlson og tilføjede at Vista er »designet til at køre på 1, 2, måske 4 processorer«.

De første firekerne-processorer er allerede på markedet, og allerede til næste år kommer processorer med otte kerner. Men ifølge Microsoft kan Vista altså ikke udnytte de otte kerner. Og den indbyggede thread-scheduler i Windows-kernen, der skal fordele programtrådene mellem kernerne, er åbenbart ikke i stand til at følge med den tekniske udvikling på processor-området.

Intel har allerede demonstreret en 80 kerne processor på forsøgsbasis, men allerede med de nuværende to- og fire-kerne-processorer er det svært at finde programmer, der udnytter alle kernerne optimalt.

»Om 10-15 år har vi helt ufattelig meget regnekraft. Udfordringen bliver at skabe en infrastruktur til at udvikle passende software,« sagde Ty Carlson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere