23 år og allerede flere milliarder kroner værd. Det er realiteten for Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der ifølge magasinet Forbes er verdens yngste 'self-made' milliardær - nogensinde.
»Han er den yngste dollarmilliardær i verden lige nu, men vi mener også, at han er den yngste self-made milliardær i historien,« siger Matthew Millar fra Forbes.
Zuckerberg ejer omkring 30 procent af aktierne i Facebook, hvilket gør ham cirka 1,5 milliarder dollars værd - eller lidt over 7 milliarder danske kroner.
Selv om Zuckerberg har godt gang i formueskabelsen, er der alligevel et stykke vej op til toppen af den ultimative rigsdomsliste. I går annoncerede Forbes, at den amerikanske investor Warren Buffet er verdens rigeste mand lige i øjeblikket. Han er 62 milliarder dollars værd - et tal, der kan omregnes til knap 298 milliarder danske kroner