Det offentlige vægter service over sikkerhed

Sikkerheden bliver ofte skubbet i baggrunden i de offentlige myndigheders iver efter at tilbyde borgerne digital selvbetjening, lyder det fra sikkerhedsfirmaet Protego.

I deres iver efter at tilbyde borgerne elektroniske servicetilbud, vægter offentlige myndigheder ofte sikkerheden lavere. Det oplever sikkerhedsfirmaet Protego, der ser en tendens til øget fokus på brugervenlighed i borgerservice, men ofte på bekostning af sikkerheden.

Protego, der har foretaget omkring 200 tests af offentlige systemer, kan konkludere, at næsten tre ud af fire af de testede myndigheder har mindst én såkaldt høj-risiko sårbarhed i it-systemerne, hvor udefrakommende eksempelvis kan skaffe sig adgang til systemet. Desuden konstaterer firmaet, at 15 procent af disse sårbarheder ikke er blevet rettet inden næste test.

Selvom Protego vurderer, at den offentlige sektors opmærksomhed på sikkerheden er forholdsvis stor - kun overgået af den industrielle sektor og finanssektoren - ser virksomheden samtidig en vis berøringsangst overfor it-sikkerhed.

»Vi oplever en kraftig vækst i efterspørgslen på sikkerhed i kommunernes it-systemer. Men samtidig mangler der viden på sikkerhedsområdet i det offentlige, og vi ser en tendens til, at sikkerhed bliver betragtet som besværligt eller dyrt. De kommunale ledelser bliver ofte blændet af mulighederne ved digital borgerservice, men nedprioriterer i stedet sikkerheden«, siger kommunikationschef Claus Fonnesbech til it-avisen ComOn.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at it-sikkerhed bliver et mere og mere komplekst emne i takt med, at de offentlige myndigheder i højere grad benytter digital forvaltning og selvbetjeningssystemer, hvor følsomme data sendes elektronisk.

»Der er nok nærmere tale om, at de offentlige myndigheder ikke opprioriterer sikkerheden i tilstrækkelig grad. Det bliver tit betragtet som mere interessant at beskæftige sig med bedre borgerservice end med sikkerheds-problematikker«, vurderer konsulent Michael Hald fra KL's Kontor for Administration og IT.

Tal fra Danmarks Statistik for 2003 viser, at 16 procent af de statslige myndigheder har været udsat for "uautoriseret adgang til systemer og data". Det tilsvarende tal er otte procent af de amtslige myndigheder og syv procent af kommunerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere