Windows XP kobler sig til fremmede trådløse netværk

Et japansk sikkerhedsfirma advarer om problemer i håndteringen af trådløse netværksforbindelser under Windows XP.

Et japansk sikkerhedsfirma, SecureNet Service (SNS), advarer om sikkerhedsproblemer i håndteringen af trådløse netværksforbindelser under Windows XP. WLAN-funktionen sender informationer om registrerede access points, som kan opfanges og misbruges til at opbygge en forbindelse til maskinen.

Windows XP gemmer den såkaldte SSID (Shared System ID) for alle access points, som maskinen har været i kontakt med. Windows XP maskiner som er konfigureret til trådløse netværk søger automatisk efter tilgængelige access points ved at sende forespørgsler med de kendte SSID'er indtil det lykkes at opbygge en forbindelse.

Disse forespørgsler er ikke krypterede og kan opfanges med almindelige standardværktøjer til trafikovervågning i trådløse netværk.

Med denne metode kan man finde frem til, hvilke SSID'er maskinen har registreret. Det betyder at Windows XP kan snydes til at koble sig til et fremmedt WLAN ved at sætte basestationens SSID til en adresse, som maskinen allerede kender.

Windows XP opbygger derefter automatisk en forbindelse til basestationen og begynder at sende WEP-krypterede datapakker. Når maskinen først hænger på det fremmede netværk skulle det uden problemer være muligt at opfange et tilstrækkeligt antal WEP-datapakker til at knække krypteringen med et brute force-angreb - ihvertfald hvis maskinen kun bruger den forholdsvis svage 40-bit kryptering.

Det er ikke en nyhed, at WEP kan knækkes - men sikkerhedshullet består i, at Windows XP opfører sig som en sladrehank og sender data - først SSID'er og dernæst WEP-pakker - ud i fremmede netværk, som nemt kan opfanges og misbruges.

SNS fortæller at Microsoft har bekræftet at Windows XP opfører sig som beskrevet, men den eneste løsning er indtil videre at deaktivere WLAN-funktionen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere