Artikel top billede

Stuxnet inficerer iransk atomkraftværk

Er Stuxnet den første statsvirus? Meget tyder på at internet-ormen er skabt for at ramme Iran.

Internet-ormen Stuxnet kan være et af de første eksempler på cyberkrig. Stuxnet dukkede første gang op i juli og går specifikt efter de såkaldte SCADA-systemer fra tyske Siemens. Det er systemer, som bruges til at overvåge og styre industrielle anlæg i fabrikker – men systemet bliver også brugt i olieraffinaderier og atomkraftværker.

Ifølge Symantec er næsten 60 procent af de Stuxnet-inficerede computere placeret i Iran – det har udløst spekulationer om, at der kan være tale om et målrettet angreb mod landet. Iran har nu for første gang bekræftet, at atomkraftværket Buskehr også er ramt af ormen. Siemens afviser at man har leveret udstyr til Buskehr, men iranerne har muligvis fået fat i Siemens-systemer af omveje.

Et halvstatsligt nyhedsbureau i Iran kunne i sidste uge fortælle, at mindst 30.000 computere i landet er inficeret med Stuxnet. Det samme nyhedsbureau kalder da også Stuxnet for ”en del af en elektronisk krig mod Iran”.

Teorien om et målrettet angreb støttes af, at Stuxnet er langt mere kompleks end det meste af den malware, der spredes på nettet.

”Antallet af komponenter og kodelinjer er meget stort, og desuden har skaberne vist at de er i stand til at tilpasse ormen til at bruge et åbent sikkerhedshul til at sprede sig gennem flytbare lagermedier. Det viser at programmørerne råder over enorme ressourcer og den nødvendige tid til en stor opgave som denne; det er bestemt ikke en teenage-hacker, der sidder og koder i sit soveværelse,” skriver Symantec.

Stuxnet kombinerer en række forskellige teknikker og programmet er meget komplekst. Kaspersky Labs mener, at Stuxnet er en slags prototype på en ny form for cybervåben. En statsudviklet virus, der skal ramme et andet land. Ifølge sikkerhedsfirmaet er Stuxnet udviklet af et hold af eksperter med adgang til viden om SCADA-systemerne og stort set ubegrænsede ressourcer.

Skaberne af Stuxnet har udnyttet hele fire såkaldte zero-day-exploits, altså helt nye sikkerhedshuller i Windows – sådanne exploits handles på det sorte marked til flere millioner kroner.

Kaspersky Labs vurderer, at Stuxnet er skrevet for at stjæle informationer og sabotere industrielle anlæg i Iran. En amerikansk topembedsmand fra National Cybersecurity and Communications Integration Center afviser dog, at man står bag Stuxnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere