Guldet hænger ikke på træerne. Heller ikke på nettet, hvor danskerne ellers hver dag modtager fristende tilbud om let tjente penge. Tirsdag starter den årlige netsikker nu!-kampagne, hvor danskerne skal lære om, hvordan de kan agere mere sikkert på nettet. Et af hovedbudskaberne er, at der er brug for en sund portion skepsis når man færdes online.
»Det sker jævnligt at kriminelle forsøger at lokke danske internet-brugere til at indtaste personlige data som kreditkort-oplysninger ved at sende svindel-mails, der kan se meget troværdige ud og nogle gange også være på dansk. Vores budskab er, at hvis du bliver bedt om at indtaste personrelaterede oplysninger i en mail, så er der med stor sandsynlighed tale om svindel. Der er ingen seriøse virksomheder, der vil bede om persondata via en mail, der sendes uopfordret til dig,« siger Birgitte Mikkelsen, der er kontorchef i Finansrådet.
Hun fortæller at der er sket en stigning i omfanget af muldyrs-rekruttering i Danmark, hvor godtroende netbrugere lokkes til at stille deres bankkonto til rådighed med løfter om let tjente penge. Der er typisk tale om beløb fra forskellige former for kriminalitet, der efterfølgende skal hæves og overføres til bagmændene gennem Western Union overførsler. Bagmændene forsvinder efterfølgende - og muldyret sidder tilbage med et problem, når politiet banker på døren.
»Hvis en mail lokker med let tjente penge, så kan du godt regne med, at det stammer fra kriminalitet,« siger Birgitte Mikkelsen.
Et andet af de populære svindelnumre på nettet er løfter om store gevinster i pengespil, hvor »vinderen« først skal overføre et administrationsgebyr for at få sine penge. Naturligvis ser man aldrig noget til sin gevinst, men gebyret lander i lommerne på bagmændene.
»Det kan undre, at der er så mange, der hopper på denne form for lotteri-mails. Hvis en person kom hen til dig på gaden i den virkelige verden og fortalte, at du havde vundet en stor gevinst, så ville du jo heller ikke hoppe på den. På nettet kan man ikke med det blotte øje gennemskue, hvem der er til at stole på, og derfor er der brug for den samme skepsis som i den virkelige verden - og måske en portion mere,« siger Birgitte Mikkelsen.
Netsikker nu!-kampagnen har sit fokus på at uddanne brugerne for at forbedre sikkerheden. Men indsatsen mod it-kriminalitet foregår på flere fronter. Browserfirmaerne indbygger phishing-filtre, der skal fange de falske mails, internet-udbyderne forsøger at stoppe den store bølge af spam, der skyller ind over brugerne, og bankerne udvikler nye sikkerhedssystemer til deres netbanker.
Men Birgitte Mikkelsen mener alligevel, at ansvaret i sidste ende ligger hos den enkelte bruger.
»Jeg plejer at sammenligne det med trafikken. Her er der også mange aktører inde i billedet, som sammen er med til at skabe trafiksikkerheden, men i sidste er det den enkelte bilist, der har ansvaret,« siger hun.
Men for at deltage i trafikken kræves et kørekort og bilen skal gennem et lovpligtigt syn med jævne mellemrum. På it-området har der været forslag fremme om, at internet-brugerne skal gennemgå en elementær skoling i it-sikkerhed og sende deres computer gennem et tvunget pc-syn før de får lov til at bruge netbank og offentlige tjenester.
Finansrådet mener dog, at det er nødvendigt at gå frivillighedens vej for at få uddannet brugerne. Et nyt websted, som åbner inden længe, skal hjælpe brugerne med at tjekke, om computeren er opdateret med de seneste sikkerhedsrettelser. Men der er ingen trussel om, at brugerne som glemmer at få »synet« deres computer bliver sendt på den digitale skrotplads.