Børn 'arver' forældres dårlige it-kundskaber

En ny dansk undersøgelse viser, at dårlige it-kundskaber går i arv. Forskere advarer om, at børn fra lavindkomstfamilier bliver hægtet af i et videnssamfund i konstant udvikling.

Lavindkomstfamilier besidder dårlige it-kundskaber. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for ugebrevet A4.

Således ved 33 procent af forældrene i familier med en årlig indkomst på under 300.000 kroner ikke, hvordan man sender en e-mail med en vedhæftet fil. Tilmed benytter godt 40 procent aldrig søgemaskiner eller netbank.

Undersøgelsen viser ydermere, at de dårlige it-kundskaber går i arv. Hvert fjerde barn i de adspurgte familier kan ikke få hjælp af forældrene til at søge efter information på internettet.

»Den sociale arv går igen i it ligesom med læse- og regnekundskaber. Hvis forældrene ikke bruger it til noget, kan de heller ikke hjælpe deres børn og vise, hvad it kan«, siger Malte Von Sehested, der er næstformand for Danmarks IT-vejlederforening, til Politiken.

Indkomstgrupperne repræsenterer også forskellige internetvaner. Lavkomstfamilierne bruger typisk computeren til spil, musik og chat, mens højindkomstfamilierne læser avis og søger informationer.

Bente Jensen, der forsker i social arv og ulighed på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, finder undersøgelsens resultat stærkt bekymrende.

»Den sociale ulighed ser ud til at blive reproduceret, og det er farligt, for det kan betyde, at børnene har sværere ved at følge med i et videnssamfund, der hele tiden er i hastig forandring«, siger hun til Politiken.

Ifølge Bente Jensen er man nødsaget til at tage højde for børnenes forskellige it-kompetencer, når de skal igennem vores uddannelsessystem.

»It er et kompetencegivende fag på linje med sproget, skriften, matematikken og dannelsen. Det giver prestige og gør, at man kan deltage aktivt i vores samfund. I gamle dage var det blyanten, man skulle beherske - i dag er det pc'en«, udtaler Bente Jensen til Politiken.

Resultaterne er baseret på Danmarks Statistiks undersøgelser af it-kundskaberne hos 2.183 børnefamilier, der repræsenterer to forskellige uddannelses- og indkomstgrupper.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere