Nye afsløringer om Nordkoreas operativsystem

Det lukkede Nordkorea har sit eget operativsystem, men kun meget få computere.

En russisk blogger som kalder sig selv Mikhail har afsløret informationer om det nordkoreanske operativsystem Red Star. Det kommunistiske Nordkorea er et af de mest lukkede lande i verden og der er kun meget få borgere i landet, som har deres egen computer og internet-adgang. Så man kan spørge, hvorfor Nordkorea har brug for sit eget operativsystem.

Men det betyder øjensynligt meget for landets magthavere at være uafhængig af omverden, og det gælder altså også på software-området.

Ifølge bloggeren Mikhail kan Red Star købes på gaden i Pyongtang for fem dollar. Han har også offentliggjort en række skærmbilleder af operativsystemet. Red Star spiller en populær koreansk folkesang under opstarten og bruger en kalender, der starter med det år hvor statens grundlægger Kim Il-sung blev født. I denne tidsregning er 2010 således det 99. år.

Red Star bygger på Linux men indeholder også en række kopier af Microsoft Office-programmer og spil fra Windows. Der er en Mozilla Firefox browser med den nordkoreanske regerings hjemmeside indstillet som startside og et e-mail program kaldet Pigeon.

Faktisk forbyder den amerikanske regering at distribuere open source-kode til en række skurkestater, herunder Nordkorea, men det er stort set umuligt at kontrollere spredningen af kode på nettet.

Det sydkoreanske Science and Technology Policy Institute (STPI) har kigget nærmere på Red Star og konstaterer at det indeholder bagdøre som skal bruges til at overvåge de nordkoreanske internet-brugere.

STPI mener også at Nordkorea har etableret en enhed til cyberkrigsførelse, som gennemfører målrettede angreb mod USA og Sydkorea.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere