TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

SF: Medielicens skal betale for piraters download

Licenskroner går til alt muligt og skal også kompensere pirateri, mener SF.

Salget af blanke CD'er og DVD'er er faldet gevaldigt de seneste år, og dermed får kunstnerne færre penge fra blankbåndsafgiften, der skal sikre kunstnere kompensation for kopiering af deres værker. Derfor skal kunstnerne have penge fra anden hånd, foreslår både SF, Socialdemokraterne og De Radikale i deres fælles medieudspil, de lancerede onsdag.

De tre partier er endnu ikke enige om, hvor pengene til kunstnerne skal komme fra. Men SF har et bud.

"De penge skal komme fra licensmidlerne," siger Holger K. Nielsen.

Hver gang en blank CD eller DVD bliver solgt i Danmark, går et beløb til kunstnerne gennem organisationen Copydan Båndkopi. Denne afgift bærer navnet blankbåndsafgiften, et levn fra dengang den blev indført på de nu forældede magnetbånd. Afgiften blev dog udvidet til også at omfatte CD’er og DVD’er, men salget af skiverne er dalet de senere år.

Det betyder, at der bliver færre penge til kunstnerne. Copydan Båndkopi administrerer ordningen. Sidste år fik organisationen 30 millioner kroner, hvilket er under halvt så meget som i sluthalvfemserne. Copydan fik dog sidste år 10 millioner i kompensation fra statens finanslov via en ordning, DVD-garantien. Den har siden 2006 fastslået, at Copydan mindst skal få 20 millioner om året via DVD-salget, hvor 3 kroner pr. skive er blankbåndsafgift. Når beløbet skrumper bliver der også færre penge til kunstnerne. Musikere kan gennem deres organisation, KODA, få 10.000-20.000 kroner fra afgiften.Men KODA fik kun fem millioner kroner fra blankbåndsafgiften sidste år. Det er under halvt så meget som for syv år siden, i 2003, hvor musikernes organisation fik 12 millioner kroner.

SF vil ikke fortælle, hvor mange licenskroner der skal gå til kunstnere og andre indholdsproducenter.

"Det må vi forhandle om," forklarer Holger K. Nielsen.

Det kan ende med at blive et stort millionbeløb, hvis politikerne følger kunstnernes og producentorganisationernes ønsker. De har gennem Copydan Båndkopi bedt om samlet set 70 millioner kroner, som enten skal komme direkte fra staten eller via forbrugerne ved at udvide blankbåndsordningen til også at gælde MP3-afspillere og harddiske. Sverige har valgt den sidste løsning med afgift på harddiske, men de danske politikere afslog løsningen i 2006 på grund af skattestoppet.

Hvis pengene skal hentes hos licenspuljen, kommer den almindelige medielicens ikke til at stige på den regning, vurderer Holger K. Nielsen. De tre oppositionspartier foreslår i deres nye medieudspil at få flere penge ind til licenspuljen ved at indføre, at danskere skal betale licens, medmindre vedkommende selv framelder sig. Derudover foreslår partierne, at erhvervslicensen skal stige.

Holger K. Nielsen mener, at det er en god ordning - også selv om en licensbetaler, der ikke ulovligt henter film og musik, dermed kommer til at betale for piraters tyveri.

”Vi synes, at i og med at kunstnerne kommer i klemme på grund af ulovlig kopiering, der er det rimeligt, at de får en bedre kompensation, og pengene skal komme et sted fra. Alternativt er det skatteyderne. Vi synes, at det er rimeligt, at tage pengene fra licensen,” siger Holger K Nielsen.

Han sammenligner med, at licensbetalerne også betaler for eksempelvis lokalstationer og andre medier, som de ikke nødvendigvis interesserer sig for.

Socialdemokraterne, oppositionens største parti, har endnu ikke afgjort, om pengene til kunstnerne skal komme fra licenspuljen.

"Det kunne det godt være, men vi har ikke lagt os fast på noget. Nu skal vi diskutere det med de andre partier i Folketinget. Et alternativ kan være, at det kommer på finansloven," siger Mogens Jensen, medieordfører for Socialdemokraterne.

De Radikale har heller ikke lagt sig fast på, hvem der skal betale.

”Det eneste vi ønsker er at sikre ny kunst. Det kan gøres på mange måder. Vi har ikke lagt os fast på, om det skal hentes fra licensen. Det er åbent til drøftelse,” siger Jørgen Poulsen, medieordfører for De Radikale.

De tre partier lancerede onsdag deres fælles medieudspil "Frihed, fællesskab og kvalitet", eftersom det gældende medieforlig udløber i år. Regeringen ventes at komme med sit oplæg til maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering