iPhone kan nu lave cut and paste

Apple har netop fremvist den næste version af styresystemet i iPhone. MMS-beskeder, rigtig navigation og push notifikationer er blandt nogle af nyhederne. Og så den helt store sensation: iPhone får mulighed for "klip og kopier".

Muligheden for at sende og modtage MMS-beskeder er en af de største nyheder i den nye version af iPhone-styresystemet.

En anden stor nyhed er, at Apple endelig har fået 'Push Notification'-funktionen i omdrejninger, hvilket betyder at tjenester kan vække programmer på telefonen til live, når de ikke er aktive.

Dette er specielt nyttigt i forbindelse med f.eks. chatprogrammer, hvor man tidligere havde været nødsaget til at logge ud af programmet hver gang man ville bruge andre dele af telefonen.

Funktionen kræver at programmerne udvikles specielt med henblik på dette, men mon ikke mange af de kommende programopdateringer vil indføre en sådan funktion? Vi tror på det.

Et eksempel på denne funktion kunne være chattjenesten Meebo med sit chatprogram til iPhone, der automatisk aktiveres hver gang, man modtager en ny besked via tjenesten. Programmet behøver altså ikke være aktivt, og nu kan man f.eks. surfe på nettet med Safari eller læse e-mails, og pludselig blive påmindet når nogen sender dig en besked på Meebo.

Spilgiganten Electronic Arts fremviste sidste år spillet Spore, og i år fremviste de en imponerende udgave af The Sims, hvor man som en sjov ekstrafunktion kan afspille musik fra afspilningslisterne i den iPhone, spillet køres på.

For alle programmer fremover gælder det nu, at de vil kunne modtage påmindelser og oplysninger uden at være aktive. Forestil dig et sportsprogram, der kan oplyse dig om mål i en pågældende kamp, eller måske et forretningsprogram, der kan advare dig, når aktieværdien er på vej ned.

En anden ny funktion er, at iPhones nu kan snakke sammen med andre iPhones. Dette er specielt praktisk til underholdning, hvor man nu vil kunne spille mod sine venner over Bluetooth. Men det handler ikke kun om spil. Programmer vil fremover også kunne snakke sammen med tilbehør. Det kan betyde, at man vil kunne styre f.eks. en højttaler med indstillinger direkte på skærmen. Det lyder umiddelbart som en fremragende funktion, og det er bestemt noget, som mange brugere vil få glæde af.

Google Maps bliver også opdateret - både fra et forbrugersynspunkt, men også fra et udviklersynspunkt. I den tredje version af styresystem vil man nemlig kunne benytte sig af punkt-til-punkt navigering, hvilket er noget mange har savnet i iPhone. Apple har også gjort det muligt for udviklere at integrere Google Maps i tredjepartsprogrammer.

Med version 3 åbner Apple samtidig op for en abonneringstjeneste, der gør det muligt at abonnere på f.eks. en avis eller købe ekstrabaner i et spil direkte fra telefonen. Denne tjeneste vil kun være tilgængelig i kommercielle programmer, da Apple mener at gratisprogrammer bør forblive gratis.

I flere programmer vil dette betyde, at man nu har mulighed for at købe udvidelser til programmet for omkring seks kroner (0,99 dollar). I skydespillet Livefire vil det således blive muligt, at købe nye våben og lignende. For at spille dette spil, skal man tilslutte telefonen til en server, så man kan spille mod andre. Musikspillet Leaf Trombone gør ligeledes brug af de nye muligheder for et multiplayer interface, hvor man kan spille musik sammen. De to repræsentanter udgjorde til præsentationen en duet, der spillede Phantom of the Opera på virtuel fløjte.

Generelt set vil programudviklere fremover få adgang til betydelig flere af telefonens funktioner. De kan for eksempel få adgang til e-mail, musikarkivet, batterimåleren, live video fra Internettet, og meget mere. I alt skulle Apple have tilføjet 1.000 nye muligheder for udviklerne.


Endelig med copy & paste

Og så til en af de mest eftertragtede funktioner i iPhone... Med den seneste version af styresystemet er det (endelig!) blevet muligt at kopiere og indsætte tekst mellem forskellige programmer på telefonen.

Man bruger funktionen ved at dobbeltklikke på det sted, hvor man vil kopiere eller indsætte tekst, hvorefter man kan vælge enten at kopiere teksten eller indsætte i det valgte område. Funktionen virker som sagt mellem forskellige programmer, så man f.eks. man kopiere tekst i en SMS-besked og indsætte den på en hjemmeside i Safari-webbrowseren.

En anden nyhed er, at man nu kan gøre brug af et fuldt tastatur i bl.a. e-mail applikationen, hvis man ligger telefonen ned. Tastaturet virker foruden i Safari og e-mail også i noteprogrammet og til SMS. Almindelige tekstbeskeder kan nu også videresendes.

Voice Memos er et nyt program, der gør præcis, hvad navnet antyder. Man kan indtale beskeder og sende videre i en MMS-besked, hvis man har lyst til det. Aktieprogrammet er ligeledes blevet opdateret, og kan nu vise de seneste relevante nyheder.


Søgefunktion på startskærmen

Apple har også tilføjet en ny startskærm, der fungerer som en overordnet søgefunktion, så man helt enkelt kan søge i alt indholdet på ens mobiltelefon, præcis lige som Spotlight på Apples computere. Ikke overraskende har Apple valgt, at kalde mobiludgaven for det samme. Søgefunktionen virker ved at man indtaster et ord eller et par bogstaver af et ord, hvorefter telefonen automatisk vil opdatere søgeresultaterne fra telefonbogen, e-mails, bogmærker, kalender, noter og lignende.

Til sidst nævnte Apple, at man har tilføjet stereo Bluetooth, så man kan lytte til musik via Bluetooth. Amerikanerne har også gjort det muligt, at logge på hjemmesider automatisk via WLAN. Også kalenderdelen af telefonen skulle være opdateret med understøttelse af yderligere kalenderformater.


Klar til sommer

Fra og med i dag, kan udviklere downloade en betaversion af udviklingsværktøjet på Apples hjemmeside. Den færdige udgave af opdateringen vil være tilgængelig for private kunder op til sommer, nærmere bestemt i løbet af juni måned. Opdateringen vil være gratis for alle iPhone-ejere, mens den vil koste omkring 10 dollar for opdateringen til iPod Touch. Opdateringen virker også på den første generation iPhones, om end det ikke er alle funktioner, såsom MMS og stereo Bluetooth, der kommer til at fungere.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere